Biblioteket tilbyder » Klassisk musikinteresseret?

Klassisk musikinteresseret?

Klassisk musikinteresseret?

Deltag i bibliotekets lytteklub

Kan du lide klassisk musik? Har du lyst til at dyrke den i fællesskab med andre? Så er P2 Klubben måske noget for dig.

P2 Klubben er en lytteklub, som DR/P2 har etableret i samarbejde med bibliotekernes netmusiktjeneste, BibZoom.dk, og biblioteker landet over.

Sådan foregår det

Hver måned udvælger DR et af de værker, som præsenteres i P2 som "Ugens klassiker", og det er dette værk, vi lytter til og diskuterer i bibliotekets egen lytteklub.

Musikbibliotekaren introducerer værket og styrer snakken undervejs. Der vil blive udvalgt nogle lytteeksempler på forhånd, men du er velkommen til at komme med ønsker selv. Vi tager afsæt i deltagernes egne musikoplevelser, og der er intet facit.

                                            Bibliotekar Jens Laigaard fortæller om Grieg til Lytteklubben d. 12.10.11

Musikken kan hentes på BibZoom.dk eller lånes på cd. På DR/P2's hjemmeside og BibZoom.dk vil du kunne finde mere information om klassikerne

Vi trækker lod om en cd med det pågældende værk hver gang.

Hvem kan deltage?

Lytteklubben er for alle. Det kræver ingen musikalske forudsætninger at deltage, kun at du har lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikoplevelsen.

Måske kender du værket på forhånd, måske ikke. Det er ikke vigtigt, der er altid nyt at opdage! Men det er en fordel, hvis du lyttet lidt til musikken, inden vi mødes.

Nb. tilmeldingen til forårets lytteklubber er lukket, men der starter en ny sæson til efteråret. Følg med på herningbib.dk

Hvis du vil vide mere om lytteklubben, ring på tlf. 9628 8842 eller skriv til en af bibliotekarerne, du kan møde i lytteklubben:

Hovedkontaktperson for Lytteklubben: Birgitte Lind: bibbl@herning.dk
Jens Laigaard: biblj@herning.dk
Lise Anker-Møller: biblam@herning.dk