Inspiration » Litteratur » At læse Lolita i Teheran
Anmeldt af Karen Smith-Andersen.
I bogen "At læse Lolita i Teheran" følger vi Azar Nafisi og et par af hendes kvindelige studerende. Gennem deres øjne får vi et indgående kendskab til en dagligdag, der langsomt besværliggøres mere og mere af strenge restriktioner, som på det nærmeste umuliggør at leve i den frie tilværelse som de hidtil har været vant til.
Azar Nafisi er vokset op i en meget liberal familie. Hendes far var den yngste borgmester i Teherans historie og hendes mor var et af de første kvindelige parlamentsmedlemmer i Iran. Selv er Azar uddannet på skoler i Schweiz og Iran. Senere har hun studeret litteratur i USA.
Da det islamiske præstestyre kommer til magten efter den iranske revolution i 1979, har Nafisi meget svært ved at indordne sig under de store omvæltninger det fører med sig, især for kvinderne. Gennem Nafisis fortællinger følger vi Iran gennem udrensninger indenfor både politik, uddannelsessystemer og medier, og vi hører om pludselige fængslinger og henrettelser, der senere bliver vist i fjernsynet til advarsel for andre "liberalt tænkende".
Azar underviser på daværende tidspunkt i litteratur på Teherans universitet, og hun må se mange af sine kolleger blive fængslet bl.a. for deres måde at undervise på. Selv nægter hun at opgive sin elskede engelske litteratur selvom den, sammen med meget andet vestligt, nu anses for at være korrupt og vildledende.
Efter at være blevet tvunget til at tage sin afsked fra universitetet, vælger hun derfor i smug at oprette en læsekreds med syv af sine mest engagerede kvindelige studerende hjemme i sin lejlighed. Her læser og diskuterer de engelske og amerikanske klassikere, som de i smug opkøber og kopiere til hinanden.
Det, som gør "At læse Lolita i Teheran" til noget helt specielt, og ikke bare en ny øjenvidne beretning om de forfærdelig forhold kvinderne lever under i Iran, er netop den geniale måde som Azar Nafisi formår at flette sin egen og de øvrige læseklubmedlemmers hverdag ind i analyserne af disse gamle klassikere.
Tænk at forfattere som bl.a. Vladimir Nabokov, F. Scott Fitzgerald, Jane Austen og Henry Miller kan bruges i en iransk læseklub til at give disse kvinder en identitet og et mod til at være sig selv på trods af, hvad omverdenen kræver af dem. Ligeså snart de træder ind i Nafisis lille lejlighed og de smider deres sorte chador og store tørklæder, springer de ud, som de smukke og farverige unge kvinder de er, med stramme t-shirts, strålende make-up og deres egne meninger! Indenfor disse trygge rammer tør de også åbne op for hinanden og berette om glæder og sorger som forelskelser, fængselsophold og voldelige ægtemænd.
Jeg håber ikke, at man lader sig skræmme af ikke at have læst de forfattere som Nafisi tager op i sin læsekreds. Selv har jeg kun læst Jane Austen, og det forhindrede mig ikke det mindste i at nyde denne bog. Nafisi gør meget ud af at fortælle om handlingen i de klassikere som læsekredsen diskuterer. Klassikerne er, efter min mening, heller ikke det primære i denne bog, men det er gennem dem, der åbnes op for tolkningerne og oplevelserne i Nafisis univers.
Azar Nafisi er iransk litteraturprofessor. Hun er i dag bosat i USA, hvor hun underviser i engelsk litteratur ved Johns Hopkins Universitetet. Azar og hendes familie emigrerede fra Iran til USA i 1997 og "At læse Lolita i Teheran" er hendes erindringsbog om tiden under den iranske revolution, krigen mod Irak (1980-1988) og tiden derefter.
