6. - 11. september
Der er hønisser på spil på Børnebiblioteket
Læs mere
8. - 29. september
Spændende forsøg hver onsdag i September som del af Dansk Naturvidenskabsfestival
Læs mere
Anmeldt af Steen Ammentorp.
Denne historiske biografi kombinerer på en original og spændende måde det seneste tiårs interesse for 2. verdenskrig.
Godt en måned efter Danmarks besættelse d. 9. april 1940 skete der en skelsættende begivenhed, som havde afgørende indflydelse på den anden verdenskrig og verdenshistorien. Den 10. maj 1940 blev Winston Churchill premierminister i England, og her tager bogen sin begyndelse. Forfatterne Simon Berton og Joanna Potts har skrevet en fængende bog, hvor vi gennem parallelle handlingsforløb følger de fire store frontfigurer Adolf Hitler, Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin gennem krigen. I en intens og dramatisk fortælling får vi et indblik de skikkelsers historie og deres indbyrdes relationer - et kompliceret venskab mellem Churchill og Roosevelt samt det taktiske spil mellem Hitler og Stalin. Forfatterne, som er journalister, og vant til at arbejde med TV, opererer i bogen med sceneskift, så den nærmest får filmisk karakter.
Forfatterne formår at få tegnet et levende portræt af de fire personer, så de kommer til at fremstå som rigtige mennesker i kød og blod. Vi oplever deres følelser og overraskes af deres reaktioner på begivenhederne. Som kilder har forfatterne valgt at primært at bruge erindringer og dagbøger fra de personer, der arbejdede sammen med de fire, hvilket gør, at billederne af personerne meget nærværende.
Det er en godt skrevet bog, hvor man bliver draget ind i dramaet mellem de fire store personligheder fra krigen, og jeg læste faktisk bogen som en spændingsroman, der var lidt svær at slippe. Desværre er der en række små fejl så som, at Beria bliver gjort til chef for KGB på trods af KGB først blev oprettet året efter Berias død i 1953. Men dette ændre ikke, at det er en god og underholdende bog, hvor man bliver overrasket over nogle af de fire personers holdninger, f.eks. at Roosevelt havde større tillid til Stalin end Churchill, når det gjaldt spillet om efterkrigstiden.