Inspiration » Litteratur » Vikinger : indsigt og udsyn

Vikinger : indsigt og udsyn

Vikinger : indsigt og udsyn

Læs om den nyeste forskning inden for vikingetiden gennem de sidste 15-20 år.

(Kommentarer:1)

Anmeldt af Christina Nygaard Johansen.

Dette er ganske vist en undervisningsbog, skrevet til ungdomsuddannelserne, men den kan sagtens læses af dig, der interesserer dig for emnet - ligegyldigt om du har en studenterhue eller ej.

Bogens største fortrin er, at den tager emner op som man normalt ikke er faldet over i de gængse historiebøger. Der er fx teorier om at plyndringerne af Lindisfarne m.m. var koordinerede og indirekte angreb på Karl den Stores mægtige imperium, eller at Trelleborgene kunne have fungeret som klostre.

Ja, der er stof til eftertanke, ting man får lyst til at bore mere i, eller læse mere uddybende om. Ideeen er selvfølgelig at eleverne skal arbejde med emnerne, (diskutere og undersøge dem), men det kan vi andre jo også.

Bogen er både opbygget og skrevet på en mere inspirerende måde, end så mange andre historiebøger om emnet. Rent indholdsmæssigt bygger den på "de sidste 10 års banebrydende forskningsresultater om vikingetiden".

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

rederic
16. dec. 21:28
#1 Rigtig god & opdateret værk om Vikinge-tiden - på godt og mindre godt !
Avatar