Inspiration » Litteratur » Patriarken
Patriarken
Af Gejl, Trisse
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Velfortalt roman med hverdagsrealisme og familieintriger.
Trisse Gejl har skrevet et vaskeægte familiedrama med en far-datter konflikt som omdrejningspunkt
Hovedpersonen i "Patriarken" er Harald på 69 år, som netop er pensioneret fra sit job som chefredaktør på et københavnsk dagblad. Harald mistede sin kone for et par år siden og står nu overfor at skulle tackle tilværelsen som både single/enkemand og pensionist. I begyndelsen af bogen skildres Harald som en unuanceret, brovtende person. Han er fremmedfjendsk, ligger i åben krig med datteren Helle og fremstår som et ret pessimistisk menneske. Undervejs i bogen ændrer Harald karakter og indser, at tilværelsen uden kontakt til datteren og barnebarnet ikke er specielt sjov.
Trisse Gejl har opbygget bogen, så den har 3 hovedpersoner med hver deres synsvinkel på begivenhederne: hovedpersonerne er Harald, datteren Helle og Haralds svigerdatter Birgitte.
Helle er forfatter og lider af skriveblokering, mens hun kæmper med alkoholmisbrug og samtidig har sat sit forhold til sin egen datter helt over styr. Svigerdatteren Birgitte er en person, som altid vil have, at alle skal have det godt med hinanden. Hun er den diplomatiske, udglattende type, som der givetvis findes eksempler på i alle familier.
Dette fortællemæssige trick med 3 hovedpersoner fungerer fint igennem hele bogen. En stor pointe er, at et menneske af og til bør se en sag med andre synsvinkler end lige sin egen. Dette kommer bedst til udtryk i skildringen af forløbet omkring Haralds kones dødsfald. Der opstår i den forbindelse en misforståelse mellem Harald og Helle, og det bliver kimen til deres fjendskab. Det går senere i bogen op for dem begge, at de har mistolket episoden.
Genremæssigt vil jeg betegne "Patriarken" som hverdagsrealisme. Der er en høj grad af genkendelighed i bogens personer, og jeg tror at alle uanset deres alder og livsbagage kan relatere til flere af bogens personer. Jeg synes, at bogen har et godt fortælletempo og at vi kommer fint ind under huden på de centrale personer. Jeg synes dog, at Trisse Gejl forfalder til at ville forklare og uddybe for mange ting i stedet for at lade læseren drage sine egne konklusioner. Der er flere passager i bogen, hvor Trisse burde have ladet sit eget fortæller-jeg glide i baggrunden og ladet personerne stå mere barberet og ukommenteret hen. Jeg er heller ikke specielt vild med at indvandrerdebatten også skal smides ind i "Patriarken". Dermed bliver der for mange overordnede temaer i bogen.
"Patriarken" har bred appel og er et godt bud på en dansk samtidsroman, som tager temperaturen på det moderne menneskes hverdagsproblemer.
