Inspiration » Litteratur » Tabte horisonter
Anmeldt af Henrik Jensen.
TV2-journalist sætter fokus på Danmarks største partier Venstre og Socialdemokratiet. Desværre er bogen for fragmentarisk og savner distance til sit stof.
"Tabte horisonter" handler om det politiske spil på Christiansborg. Titlen angiver, at førende politikere har mistet en horisont - et langsigtet mål - for deres færd.
Gennem punktnedslag skildres de seneste tyve års politiske begivenheder og ikke mindst det politiske drama, der udspiller sig i magtens højborg og det forklares, hvorfor partierne ligner hinanden så meget. Magten tæller mere end politiske ideer og visioner. Ja "magt er det mest vanedannende stof, der findes" hedder det med et citat fra Niels Helveg Petersen.
Det er især udviklingen i de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, der skildres. Begge er præget af topstyring, mediestyring, kontraktpolitik og politisk spin. Formålet er at appellere til midtervælgerne og dermed sikre taburetterne. Det levner ikke megen plads til hverken idépolitik eller fri debat. Når f.eks. menige folketingsmedlemmer røber selvstændige ideer, endda under henvisning til det enkelte partis principprogram, så bliver de hurtigt banket på plads af partitoppen. Risikoen er så, at partierne, i særlig grad de to store, efterhånden mister deres identitet.
Bogen er skrevet af Peter Lautrup-Larsen, der er kommentator og reporter på TV2/Nyhederne. Det præger bogen både på godt og ondt, at forfatteren har været så tæt på begivenhederne. Man får et kig bag kulisserne på Christiansborg, men trods det kritiske udgangspunkt, kniber det med distancen til begivenhederne. Det bliver en temmelig fragmentarisk beskrivelse, hvor de dagsaktuelle begivenheder ikke bliver set i perspektiv. Der skelnes ikke rigtigt mellem, hvad der er væsentlige, langtrækkende beslutninger og hvad der blot er hakkelse i døgnets rejsestald.
Man kan som læser få den tanke, at Christiansborg med dens spil og spin ikke blot risikerer at forblænde politikerne, men også de journalister, der har deres daglige gang der.
Alt i alt er det dog en bog med mange interessante iagttagelser af livets gang på borgen.
Det må så være op til os, altså vælgerne, at holde skæg for sig og snot for sig.


