Inspiration » Litteratur » Den svære toer
Den svære toer
Af Lone AburasLone Aburas’ nyeste bog ’Den svære toer’ er et godt bud på, hvordan man skriver den svære toer!
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Lone Aburas debuterede i 2009 med sin roman 'Føtexsøen'. Bogen blev godt modtaget og Aburas blev qua sin indvandrerbaggrund samt temaet i 'Føtexsøen' udnævnt til at være 'indvandrerforfatter'. Lone Aburas har overfor pressen tilkendegivet, at hun ikke ønskede at blive sat i bås som forfatter. Hendes nyeste roman er et klart modtræk i forhold til indvandrerprædikatet. 'Den svære toer' er en såkaldt kollektivroman, som handler om almindelige menneskers gøren og laden i hverdagens Danmark. Den er opbygget som en kalejdoskopisk mosaik, hvor læseren får glimtvise indblik i personernes liv. Der er 13-14 gennemgående personer i bogen, hvoraf kun et par af dem spiller en fremtrædende rolle: Klaus som bliver skilt sin fra kone Britt. Klaus fortryder, men det gør Britt ikke! Kristoffer der roder rundt i sine forhold til forskellige kvinder, som han reelt ikke rigtig holder af. Derudover er der damefrisøren Lilly, som vakler mellem den søde Kristoffer (som alligevel ikke gider hende) og den voldelige bølle Lasse (som godt gider hende).
Der er heller ingen overordnet handling i bogen ud over de små historier, som Aburas fortæller om hver person. Derfor vil det ikke give mening at forsøge at gengive handlingen her, men hvis du holder af dansk hverdagsrealisme med et glimt i øjet, er dette helt sikkert bogen for dig. Der er dog et omdrejningspunkt i bogen: hunde. Personerne mødes som oftest pga. de hunde de har eller som de passer. Pointen her kunne være at der skal et kæledyr til for at bryde barrieren overfor mennesker, man ikke kender.
Lone Aburas optræder som alvidende fortæller undervejs i romanen. Hun kommenterer undervejs på handlingen, og hæver dermed sig selv op på et metaplan. Bogen er også forsynet med en vejledning til dansklærerne, så de kan anvende bogen i danskundervisningen på f.eks. gymnasiet. Dertil kommer bogens titel, hvos Aburas klart prøver ironisere over forventningerne til hende efter den succésrige debut. Det virker som om at det har været en mærkesag for Lone Aburas dels at distancere sig fra indvandrerprædikatet, dels at skrive med en distance til sit stof. Begge dele er lykkedes. Det er så op til læseren at vurdere, om han synes om litteratur, der holder sig selv ud i en arms længde.
