Inspiration » Litteratur » I misosuppen
I misosuppen
Af Ryu MurakamiDen japanske roman ’I misosuppen’ er en dyster rejse ned i Tokyos undergrundsverden, men desværre er den ikke særlig overbevisende skrevet.
Anmeldt af Mikael Graaberg.
'I misosuppen' blev udgivet for første gang i Japan i 1997, men foreligger først nu på dansk.
Da jeg første gang hørte om 'I misosuppen', blev jeg straks optændt af forventninger til bogen. Forfatteren Ryu Murakami har tidligere skrevet romanen 'Audition', som dannede grundlag for den yderst nervepirrende og blodige film med samme titel. Desuden er jeg ret vild med Bret Easton Ellis' bog 'American psycho' og 'I misosuppen' blev lanceret som endnu en skræmmende psykopatfortælling.
Bogen foregår i nutidens Tokyo, hvor hovedpersonen er den 20-årige Kenji, som lever af at agere guide for turister. Især turister med særlige ønsker om at se Tokyos undergrundsliv af sexbarer, peepshows og prostituerede. Kenji bliver hyret af den amerikanske turist Frank, som umiddelbart virker tilforladelig, men hurtigt viser sig at have en skjult dagsorden. Kenji får mistanke om at Frank står bag et meget omtalt mord på en gymnasiepige, og der er flere indikatorer som bestyrker Kenji i, at den er helt gal med Frank.
Den afgørende præmis for at hele bogen fungerer, er ganske enkelt, om man som læser tror på at Frank virkelig er den 5-stjernede psykopat, som han fremstilles som. Jeg synes Frank virker som en tragisk skikkelse, men der er ikke rigtig noget i hans handlinger eller væsen, der gør at jeg for alvor tror på ham i rollen som psykopat. Jeg savner simpelthen, at forfatteren skaber et troværdigt portræt af Frank, så jeg som læser køber, at Kenji er så frastødt af ham. Murakami gør mere ud af at beskrive, hvor skræmt Kenji er end at beskrive, hvad det så konkret er, der skræmmer ham. Det fremstod aldrig tydeligt for mig.
Der er nogle modbydelige voldsscener i bogen, som skildrer Franks amokløb på en natklub. Det er ikke for sarte sjæle, men det er både læst og set mere eksplicit før. Tænk bare på de groteske voldsscener i eksempelvis 'American psycho' eller i filmen 'Audition'.
Det går helt galt til sidst, hvor Kenji får muligheden for at melde Frank til politiet, men af uransagelige årsager ikke griber chancen. Bogen ender underligt uafklaret og til sidst tænker man bare "Var det det? Desværre, for jeg er altid interesseret i at læse litteratur fra andre og mere eksotiske lande end vores egne forfattere i Europa. Der er givetvis folk i Japan, som synes at 'I misosuppen' er opsigtsvækkende pga. dens udpenslede vold og afdækning af sex-miljøet, men personligt skal der mere til, før jeg kommer op af stolen.
