6. - 11. september
Der er hønisser på spil på Børnebiblioteket
Læs mere
8. - 29. september
Spændende forsøg hver onsdag i September som del af Dansk Naturvidenskabsfestival
Læs mere
Inspiration » Litteratur » Afkom
Afkom
Af Rostrup, Henriette
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Dansk forfatterinde debuterer med novellesamling, som ikke er for sarte maver.
Henriette Rostrups novellesamling "Afkom" er en samling af psykologiske dramaer med særlig fokus på skyggesiderne i det menneskelige sind. Et interessant tema, som fik mig til at læse bogen. De ti fortællinger har alle et element af uhygge over sig. Uhyggen består her i det grumme, som mennesker kan gøre ved hinanden. De fleste af historierne skildrer, hvordan sindets fortrængninger og traumatiserende oplevelser kan få afgørende betydning for et menneskes liv.
Titelnovellen om en mand, som prøver at ruge et par dueæg ud i sin lejlighed er klart den dårligste. Derimod er der mere saft i "Grusomme historier om børn". Her bruger en psykisk syg kvinde det meste af sin tid på at indsamle historier om mennesker, som er kommet galt af sted. Især historier om børn, der er blevet slået ihjel, har hendes særlige interesse. I flashbacks bliver det antydet, at kvinden selv har mistet sit barn, og via sindets kringelkroge har hun udviklet en sygelig interesse for andres ulykke. Især denne historie er grum læsning, og vil sikkert få det til at gibbe i mange forældre. Synd at forlaget ikke valgte denne novelle som titelnovelle. Den ville have været mere signifikant for bogen.
Bogens længste novelle "Sidste kapital" er reelt den bedste. Her får hovedpersonen den nødvendige plads til at udfolde sig for læseren. Den mandlige hovedperson Poul flytter ind i en lejlighed i en lille by. Han virker zombieagtig, og det er tydeligt, at noget er helt galt med ham. I glimt tilbage til fortiden oprulles dramaet for læseren. Poul har modtaget en kuvert med kompromitterende fotos og for at skjule hemmeligheden, ser han ingen anden udvej end at tage livet af sin kone og børn. Det er denne tragiske handling, som har mærket ham for resten af livet. Det er hård kost at læse om drabet på familien. Jeg tænkte på den meget omtalte scene fra filmen "Der Untergang", hvor Frau Goebbels tager livet af sine egne børn. Så er I hermed advaret.
Jeg elsker at læse noveller, men næste gang Henriette Rostrup udgiver en bog må det gerne være i romanform. Jeg tror, at hun har potentiale til en længere fortælling. Det viser hun især i føromtalte historie "Sidste kapitel". Ikke alle novellerne er lige vellykkede. Henriette Rostrup har mange gode idéer i flere af novellerne, og hun har et godt blik for at skildre sindets skyggesider. Jeg synes dog ikke, at hendes forfattermæssige håndelag er helt på plads. Indimellem virker personerne lidt for skitseagtige, og sproget i fortællingerne er det meste af tiden på et jævnt niveau. Jeg er fristet til at bruge klichéen 'en lovende debut', og i denne sammenhæng er det et oplagt prædikat!
