Inspiration » Litteratur » Den trettende fortælling
Den trettende fortælling
Af Setterfield, DianeFortællinger, forvekslinger og forkærlighed for bøger.
Anmeldt af Christina Nygaard Johansen.
Man føler sig hurtigt viklet ind i handlingen i Diane Setterfields roman, der starter med et brev på et trappetrin. Brevet inviterer den unge kvinde Margaret Lea til et besøg på et gammelt engelsk landsted. Anledningen til besøget er, at hun, som forholdsvis grøn biograf, inviteres af den verdensberømte men døende bestsellerforfatter Vida Winther til at skrive en biografi om forfatterinden selv.
Vida Winther har indtil nu holdt hendes sande identitet og livshistorie skjult for alverdens fans og journalister. Hvert interview, hun har givet, har altid indeholdt fantastiske fortryllende men også modstridende historier om barndom og opvækst. Derfor er Margaret mildt sagt meget forundret over invitationen, men som Vida skriver i hendes brev: "En god historie er altid mere besnærende end en laset flig af sandheden... Men på det seneste har jeg atter mærket et eller andet indeni begynde at røre på sig." Det er sandheden, som vil frem, og Vida vil nu berette om hendes sande identitet, før det er for sent.
Margaret, der selv fører en skjult tilværelse blandt bøgerne i hendes fars antikvariat, er meget smigret over tilbudet og tager afsted til Vidas residens langt ude på den mørke hede. Sammen med hende bliver vi vidne til en fantastisk livshistorie. Beretningen om familien på godset Angelfield fortæller om forfald og forsømmelse, tvillinger, søskendekærlighed, sindssyge og en altødelæggende brand.
Samtidig med at Margaret nedskriver Vida Winthers historie, ser hun flere og flere ligheder til hendes eget liv. Savnet af en tvillingesøster hun aldrig har kendt, samt det dårlige forhold til hendes mor, der har drevet hende ind i bøgernes verden. Der har hun nemlig gemt sig på samme måde, som Vida selv har skjult sig bag alle hendes fortællinger. Mens Vidas historie er fascinerende, er det Margarets, der er den virkeligt interessante.
Gotiske romaner er som oftest fyldt med uhygge, skjulte identiteter, store mørke labyrintiske huse, ugengældt kærlighed og måske overnaturlige væsner/hændelser. Tænk bare på klassikere indenfor genren som "Jane Eyre" og "Fantomet i operaen". "Den trettende fortælling" er ingen undtagelse, og der er da også gentagne gange direkte henvisninger til "Jane Eyre". Bogen er flot skrevet med et uigennemskueligt plot, hvor alle løse ender samles til sidst i en smukt vævet fortælling, som selv Vida Winther ikke kunne have skrevet bedre.
Og den trettende fortælling? Ja, det er titlen på Vida Winthers debutroman, der kun indeholdt 12 historier, og som hurtigt blev trukket tilbage og fik ændret både titel og forside. Siden da har den trettende fortælling været omgærdet af stor mystik. Om vi kommer til at høre den? Det må du selv læse bogen for at finde ud af!
