Inspiration » Litteratur » Dødens jagt
Dødens jagt
Af Hill, Joe
Anmeldt af Line Frømann.
Er du fan af Stephen King, kan du roligt læse videre; denne bog er nemlig skrevet af hans søn, og man må sige, at æblet ikke falder langt fra stammen
"Dødens jagt" handler om den midaldrende rockstjerne, Jude, der har trukket sig tilbage fra det vilde liv og bor nu på en stor gård sammen med kæresten Georgia, en af hans groupier, han har indledt et forhold til. Jude bruger en del af sine penge på at købe obskure, okkulte samlergenstande, som hans assistent ofte køber på auktioner over Internettet. En dag falder assistenten over en ny auktion - man kan købe et genfærd! Det er den døde mands jakkesæt, der er sat til salg, og mandens genfærd skulle altså efter sigende følge med jakkesættet. Jude betænker sig ikke, men køber med det samme jakkesættet.
Det skulle han aldrig have gjort. Det viser sig nemlig, at mandens genfærd rent faktisk følger med jakkesættet, og han er bestemt ikke noget rart genfærd. Han er ude på at tage livet af Jude og alle omkring ham, og snart forfølges Jude overalt af genfærdet, som forårsager mareridtsagtige tilstande i hans hoved.
Jude må foretage en rejse, ikke bare fysisk, men mentalt, tilbage til sit tidligere rockstjerneliv og sin ret traumatiserede barndom for at finde løsningen på det hele.
"Dødens jagt" er skrevet af Stephen Kings søn, Joe Hill, som han kalder sig. Han hedder i virkeligheden Joseph Hillstrom King, men vil ikke have sine bøger købt udelukkende på grund af det kendte efternavn. Det kan man jo godt forstå. Men rent genremæssigt ligger Joe Hill faktisk meget tæt op af sin fars skriverier, og med hensyn til skrivestil kan man også godt mærke, at han har ladet sig inspirere af sin far. Romanen har et godt plot, og man får sig også ind imellem nogle overraskelser, idet plottet tvistes med nye vinkler.
Alt i alt er dette en virkelig god debutroman fra Joe Hill, som rummer mange facetter af gyset, når det er bedst. Den eneste grund til, jeg ikke giver den seks stjerner, er, at jeg trods alt aldrig helt synes, han når sin fars højder med hensyn til den gysende fornemmelse, hvor det prikker i nakken, og man kigger sig over skulderen for en sikkerheds skyld. Historien er en lille smule ufarlig. Men hvem ved? Måske havde jeg ikke tænkt på den måde, hvis ikke jeg vidste, han var søn af Stephen King og derfor sammenligner dem lidt.
