Inspiration » Litteratur » Drengen på stigen
Drengen på stigen
Af Søe, SynnøveUbehagelig læsning om at forsømme et barn.
Anmeldt af Mikael Graaberg.
I sin seneste roman "Drengen på stigen" skildrer forfatterinden Synnøve Søe et misrøgtet barns opvækst og vilkår i dagens Danmark. Peter på 6 år bor alene med sin deprimerede og humørsvingende mor, som er uden arbejde og bruger det meste af sin tid på at ligge på sofaen. Moren henvender sig kun til Peter, når hun skælder ud eller vil have ham til at handle i Brugsen. Peter går ikke i børnehave og venter bare på at komme i skole, så han kan komme lidt væk fra hjemmet. Han har kun sporadisk kontakt med sin alkoholiserede far. Bedstefaren på plejehjemmet er senil og registrerer kun sporadisk Peters tilstedeværelse. Alligevel er besøgene hos bedstefaren højdepunkter i Peters liv primært pga. glæden over den automatiske svingdør ind til plejehjemmet! Så lidt skal der til for at glæde et 6-års barn uden det store indhold i tilværelsen.
Vi kommer helt ind under huden på Peter og ser, hvordan hele hans begrebsverden er forkrøblet, eftersom hans liv leves i yderst triste og snævre rammer. Romanens titel henviser til den stige, som Peter bruger, når han skal se op over plankeværket i haven. Der har han blandt andet udsigt til nabohuset, hvor han kan følge livet hos den velfungerende nabofamilie. Som i H. C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne" er Peter tilskuer til en tilværelse, som han kun selv kan drømme om. Når Peter står på stigen, kan han også spejde efter sin fars bil og håbe, at han kommer forbi på et sine sjældne visitter. Endelig er der de jævnlige besøg fra 'damen fra kommunen'; en kommunal tilsynsførende, som desværre ikke lever op til sit ansvar i forhold til at varetage Peters tarv.
Det er hjerteskærende at læse om Peters iagttagelse af en børnefødselsdag hos naboen. Han forstår ikke børnenes leg, for han har jo aldrig selv fået lov at opleve en børnefødselsdags ritualer. Da Peter endelig selv bliver inviteret med til en fødselsdag, må han melde fra, da han ikke har en gave til fødselaren. Det er dansk hardcore realisme, og beskrivelsen af Peters trøstesløse barndom er hård kost. Den virker næsten karikeret, for hvor har man dog hørt om den slags mislykkede opvækster mange gange før. Desværre er Peters barndom sikkert en yderst realistisk gengivelse af præmisser, som er realiteten for mange børn.
Romanens komposition krydsklipper i Peters liv. Læseren følger ham skiftevis som 6-årig og som 35-årig. Som 35-årig har Peter inviteret sine forældre til middag for at komme til bunds i baggrunden for deres omsorgssvigt. Forældrene fatter ikke en brik af Peters intentioner og opfatter ikke sig selv som dårlige forældre. Undervejs i middagen dukker forskellige personer op fra Peters liv. Her får bogen et skær af surrealisme, for personerne er kun til stede som en slags spøgelser fra fortiden, der forsvinder igen efter at leveret deres budskab. Efter middagen lader Peter maden stå fremme, og som dagene går, begynder maddikerne at boltre sig i resterne. Samtidig med madens opløsning bliver Peters mentale tilstand forværret, og man aner et totalt sammenbrud.
"Drengen på stigen" er velskrevet og giver stof til eftertanke. Synnøves Søes skrivestil er meget direkte, og hendes budskab serveres med en klaphammer. Jeg er personligt mest tilhænger af bøger, hvor forfatteren er lidt mere subtil, men anerkender Søes evne til at tegne et rammende portræt af et mislykket liv.
