Inspiration » Litteratur » En mand kom til byen
En mand kom til byen
Af Jessen, Ida (f. 1964)
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Ny novellesamling føjer yderligere nuancer til Ida Jessens favoritby Hvium.
Novellesamlingen "En mand kom til byen" indeholder i alt ni noveller, hvoraf flere foregår i byen Hvium, som Jessen tidligere har introduceret i "Den der lyver" og "Det første jeg tænker på".
Byen Hvium og især minkfarmen Brogård er det gennemgående scenarium i flere af novellerne. Helt centralt står Ragna, hendes mand Pauli og den bosniske flygtning Enis, som får hyre på gården. Ragna og Enis knytter nære bånd, og der er lagt op til et klassisk jalousidrama mellem ægteparret og den fremmede. Det nære venskab mellem Ragna og Enis forbliver dog platonisk, selv om Ragna tidligere har demonstreret stor seksuel udfarenhed overfor nytilflyttere i "Den der lyver".
"En mand kommer til byen" er den tredje bog jeg har læst af Ida Jessen, og jeg er efterhånden nået frem til en form for konklusion på, hvad der egentlig gør hende til en suveræn forfatter. Hendes sprog flyder bare, og hun forstår at dosere sig sprog, så hun ikke træder for meget i karakter som forfatter, men lader personerne stå for sig selv. Denne gang er der er noget pudsigt gammeldags over beskrivelserne af livet på Brogård. Det er f.eks. rigtig længe siden, jeg har hørt udtrykket 'at blusse ål'. Den sidste novelle "Jul på Brogård" er ren Morten Korch juleidyl; heldigvis med mere litterær kvalitet.
I historien "Et lig i marken" opstår et skænderi mellem Pauli og Ragna. F**kin hell, hvor er det ramt lige på kornet! Den måde hvorpå Pauli bare vil skændes og hvor Ragna glatter ud og halvvejs ignorer ham, hvilket tirrer ham endnu mere. Det er autentisk skrevet og god terapi for alle, som lever i parforhold. Ja, sådan kan vi også være overfor dem, som vi (måske) elsker. Ida Jessen udstiller den mørke side af ægteskabet med dets bristede forhåbninger, ikke-udlevede drømme og rutinemæssige skænderier. Hør bare hvordan hele det store skænderi slutter af: "De ville surmule i et par dage eller uger eller måneder, men de ville alligevel fortsætte, selv om livet ikke var blevet som de havde drømt om." Sådan! Samtidig ligger der et lig i marken, og læseren får lige fornemmelsen af endnu et drabsmysterium som i "Det første jeg tænker på". Her er dog ingen opklaring eller afklaring; kun et dystert element som danner en makaber ramme om Pauli og Ragnas ægteskabelige opgør.
Og så er jeg bare helt vild med det dystre og truende i novellen "Da jeg skulle hjem" om en kvindes hjemrejse fra Polarcirklen. Her formår Ida Jessen med få midler at skildre en rejse, så den får karakter af en ubehagelig affære; næsten med reminiscenser af Kafka.
Hvis man skal indkredse et overordnet tema i novellerne, må det være begrebet fremmedhed. Den gennemgående skikkelse Enis som den fremmede i det lille samfund i Hvium, i novellen "Vibeke" om en kvinde som glider væk fra sin vennekreds eller i "Men Grand vendte hjem" om en læges møde med de lokale særlinger. Genremæssigt set kan novellesamlingen betegnes som provinsrealisme; positivt forstået, vel at mærke!
Lad dig ikke narre af bogens kedelige forside. "En mand kommer til byen" er endnu en stor litterær præstation fra Ida Jessen helt oppe i superligaklassen.
