Inspiration » Litteratur » Et velsignet barn
Anmeldt af Line Hoffgaard.
Du er advaret på forhånd, noget slemt vil ske i denne roman, og du kan nu bryde din hjerne med at spekulere over, hvad det er de næste 340 sider.
Erika er på vej til sin fars hus på Hammarsö i Østersøen. Hun taler højt til sig selv om, at nu skal hun sænke farten, dreje til højre ad den næste vej osv. På et tidspunkt bestemmer hun sig impulsivt for at tage en længere omvej, og egentlig har hun mest af alt lyst til at vende om og køre hjem. Erika er på vej for at besøge sin far, som hun ikke har set i 25 år.
I vekslen mellem nutid og fortid fortæller de tre halvsøstre Erika, Laura og Molly på skift om somrene på Hammarsö, det eneste tidspunkt på året hvor søstrene er samlet og tilbringer tid sammen med deres far Isak. Isak er gynækolog og går mest af alt op i sit arbejde. Derfor er der dømt "udetid" hver dag for Erika, Laura og Molly (resultater af Isaks mange erotiske forhold gennem tiderne). "Udetid" betyder, at så er man udenfor hele dagen og må under ingen omstændigheder forstyrre Isak. Uden de voksnes regler og opsyn er søstrene og øens andre børn overladt en del til sig selv, og grænser testes.
Dette er fortællingen om den hårfine grænse mellem børns leg og grusomhed, og forældres manglende opmærksomhed på deres børns gøren og laden. Der indgås alliancer og magtkampe udkæmpes, alt imens børnene er på grænsen til at opdage deres egen seksualitet. Alt dette forstærkes af de voksnes fravær og søstrenes uforløste forhold til faderen.
Alt leder langsomt hen mod den skæbnesvangre sommer 1979, som sætter en pludselig stopper for sommerferierne på øen. Noget skæbnesvangert sker, og som læser sidder man på kanten af stolen og bider neglene ned i spænding over at få opklaret det, man allerede ved; at der snart sker noget slemt!
Linn Ullmann er glimrende til at beskrive oplevelser set med et barns øjne. Barnets synsvinkel skaber en form for underspillet stemning, lidt i stil med Helle Helles "Rødbyputtgarden". Der er noget næsten uhyggeligt provokerende over denne skrivestil, hvor man som (voksen) læser føler sig klogere (end barnet) og ønsker at gribe ind i handlingen. Der er mange forhold at analysere på i denne roman, og nogle emner forbliver uløste hen imod slutningen.
Dette er hverken en krimi eller spændingsroman, men der er en ganske god portion ubehag og grusomhed forbundet med denne roman, og jeg havde hele tiden en knugende følelse i maven. Er du til romaner, der udfordrer og vækker til eftertanke (fx ligesom forfatteren Ida Jessens romaner), er dette en meget anbefalelsesværdig roman.
