Inspiration » Litteratur » Forfatteren forsvinder ind i sin roman
Anmeldt af Line Hoffgaard.
Bered dig på en usædvanlig og til tider forvirrende roman, der vender op og ned på gængs praksis indenfor skønlitteraturen.
Frank Morris genoplever gang på gang den samme scene, som har en slående lighed med "Postbudet ringer altid to gange": Han møder et ægtepar, har en affære med konen, og ender med at slå ægtemanden ihjel. Selvom Frank konstant prøver at undslippe sin skæbne, ender det hver gang med, at han bliver henrettet.
Forfatteren Lenny Tristano skriver på en roman med Frank Morris som hovedperson. Han ændrer hele tiden historien en smule, hvilket medfører, at Frank genoplever den samme scene blot med nogle få ændringer.
Frank Morris bliver til sidst led og ked af at være "forsøgsperson" for Lenny Tristanos fantasi og øjner en udvej, dvs. en vej ud af romanen. Lenny Tristano er faktisk selv ude om det, da han efterlader en fyldepen (den han skriver historien om Frank med) på et hotelværelse. Frank begynder således at skrive Lenny ind i historien, og rollerne byttes om. Gennem en bagdør i hotellet træder Lenny Tristano ind på scenen, og nu er han pludselig hovedpersonen.
På plussiden er romanen til tider meget morsom: "dengsen Theo Sommer i sine norske hyttesko", "et bralrende og sensationalistisk kirkeblad" eller "bureauet for forsvundne kroppe". Eller da man opdager, at en løs flig af et af bjergene i Schweiz kan rives af som gammelt tapet.
På minussiden bør nævnes, at Jens-Martin Eriksen smider om sig med litterære fagudtryk (som normale mennesker ikke har en chance for at forstå) og bruger mange gentagelser. Romanen er utrolig langtrukken, til tider forvirrende, og begejstringen er derfor svær at fastholde.
Denne roman er et friskt opgør med den gængse måde at formidle en historie på indenfor skønlitteraturen, og dette vil sikkert skille vandene; enten vil man elske det eller hade det. Det er ikke hængekøjelæsning, men læs den, hvis du kan lide en roman med en utraditionel fortælleteknik.

