Inspiration » Litteratur » Kærlighedskrigeren
Kærlighedskrigeren
Af Sabroe, MortenKærlighedskrigeren skyder med løst krudt
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Morten Sabroes opfølgning til "Du som er i himlen" mangler fokus og er desværre en anelse skuffende.
"Kærlighedskrigeren" er den svære efterfølger til Morten Sabroes succésrige bog "Du som er i himlen". Med sin tidligere bog havde Sabroe en klar mission: han ville bearbejde sit problematiske forhold til sin mor. I "Kærlighedskrigeren" er Sabroes formål med bogen lidt mere diffust. Han skal egentlig skrive historien om den dansk-amerikanske soldat Kevin, som har deltaget i den seneste Irak-krig. Samtidig har forlaget også bedt Sabroe skrive en Bob Dylan biografi. Men ingen af tingene føres ud i livet med denne bog. I stedet vælger Sabroe at skrive sig frem mod mødet med kvinden Cameron, som han sidst mødte for 18 år siden. Undervejs 'ledsages' Sabroe af soldaten Matt, som Sabroe har læst om i et tidsskrift. Sabroe fører samtaler med Matt inde i sit hoved undervejs på rejsen.
På et tidspunkt skriver Sabroe om mødet med sit store idol; gonzo-journalistikkens godfather Hunter S. Thompson. Thompson siger til Sabroe: "Jeg kender din type. Hvis ikke der er noget at skrive om, finder du på noget". På sin vis er denne sætning symptomatisk for bogen. Sabroe vil skrive og han kan virkelig skrive. Han mangler blot i denne bog at skrive om noget, som virkelig rører læseren. Jeg blev ikke berørt af denne bog på samme måde som "Du som er i himlen". Sabroe dyrker i sin nye bog igen selvransagelsen og sætter sig selv i spil og på spil. Han bestræber sig på at være hudløst ærlig og udlevere både store følelser og små detaljer fra sit eget liv. Desværre mangler bogen det drive, som kendetegnede "Du som er i himlen". Fortællingen i "Kærlighedskrigeren" har karakter af flere fortællinger og bliver til fragmentariske småhistorier eller essays uden den overordnede røde tråd. Bogens store finale er mødet med Cameron, hvor der rippes op i diverse følelsesregistre. Mødet mellem Cameron og Sabroe forbliver dog efter min mening en relativ harmløs affære.
Sabroe er jo kendt som Danmarks førende skribent indenfor gonzo-journalistikken . Han en medrivende skrivestil, som er underholdende og hvor han hele tiden prøver at lege med ord og begreber. Så ligesom "Du som er i himlen" læser denne bog sig selv alene pga. det skrivemæssige håndværk. Jeg sidder dog tilbage med det indtryk, at Sabroe har brugt meget af sit krudt i den forrige bog, og han savner simpelthen fokus i "Kærlighedskrigeren". Bogen fremstår mere som et supplerende værk til "Du som er i himlen" end som et unikt værk i Sabroes forfatterskab.
