Inspiration » Litteratur » Klasse
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Nogle gange skal man læse bøger, som man ikke normalt ville have læst. Curtis Sittensfelds bog "Klasse" har fået fine anmeldelser i USA, og da den genremæssigt ligger langt fra mine normale præferencer, virkede den som et oplagt læsevalg i forhold til at udvide min litterære horisont.
I "Klasse" følger vi teenagepigen Lee Fioras ophold på den opdigtede kostskole Ault i 1980'erne. Sittenfeld har selv gået på kostskole, men har udtalt, at bogen ikke er 100% selvbiografisk. I bogen optræder Curtis heller ikke som sig selv, men som sit 'alter ego' Lee Fiora. Undervejs træder forfatteren indimellem frem i fortællingen og kommenterer løbende på begivenhederne ud fra et overordnet forfatterperspektiv. Derfor får bogen karakter af en erindringsroman.
Lee Fiora kommer fra den lavere middelklasse og kan kun opholde sig på den prestigefyldte kostskole takket være et stipendium. Hovedparten af hendes medstuderende kommer fra bedrestillede hjem, og Lee føler sig i starten stigmatiseret pga. sit ophav. Lee lider af mindreværdskomplekser og bruger ca. 99% af sin tid på at tænke på, hvordan andre opfatter hende.
Bogen spænder over de 4 år, hvor Lee går på skolen. Det er desværre først cirka halvvejs i bogen, at den bliver rigtig interessant: Da Lee indleder en affære med skolens hunk, Cross Sugarman.
Hun bliver følelsesmæssigt og kropsligt udnyttet, men er så forhippet på at være sammen med Cross, at værdighed og selvrespekt sættes over styr.
Indtil romancen med Cross bliver læseren trukket gennem udførlige beskrivelser af Lees følelsesliv. Jeg var flere gange undervejs ved at give op. Sittenfeld har simpelthen ikke været skarp nok mht. beskæringen af sit stof. Her gælder de vise ord: Less is more.
Sittenfeld har dog et godt øje for at beskrive livet som outsider og de mekanismer, som gør sig gældende, når man er ung og usikker på sig selv. Der vil for mange læsere være en høj grad af genkendelse i forhold til de scener, hvor Lee tumler med at agere korrekt over for sine medstuderende. Lee har det bedst med at være alene, fordi hun simpelthen ikke synes, hun er særlig spændende at være sammen med. Det koster hende mange mentale ressourcer at være social, da hun konstant er på vagt overfor sig selv og andre. Læs f.eks. følgende citat, som er symptomatisk for Lees selvopfattelse: "Hvis en fyr syntes at min værdi lå i mit udseende, betød det enten han var blevet forledt og før eller siden ville blive skuffet, eller at han havde en meget lav standard." Tænk at have så lavt et selvværd!
Mangel på selvrespekt og følelsen af fremmedgjorthed/udstødthed kan have tragiske konsekvenser som de mange skuddramaer på skoler i USA har vist. Derfor er ensomhed og følelsen af at stå udenfor i høj grad et samfundsproblem, som bør tages alvorligt. Det kan koste vitale menneskelige ressourcer.
Jeg gik ind til denne bog med de bedste intentioner om at få en anderledes læseoplevelse. "Klasse" har desværre ikke klasse nok til at få prædikatet 'en stor læseoplevelse'. Bogen er langtrukken og indimellem småkedelig. En skarpere redigering havde som sagt klædt bogen. Den er i Danmark blevet lanceret som chick lit, hvilket er en fejlagtig genrebetegnelse. Bogen er dybest set en ungdomsroman skrevet i et voksent sprog.


