Inspiration » Litteratur » Lykkejægere
Lykkejægere
Af Glaffey, Kristina Nya
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Ny dansk forfatterinde stiller skarpt på danskernes sludrevornhed og selvfølelse.
"Lykkejægere" er forfatteren Kristina Nya Glaffeys debut. Bogen er en samling fortællinger, og omhandler blandt andet kendte danskere som Søren Ryge, Anja Andersen og Lars Larsen.
Teksterne om de kendte har karakter af småpludrende fortællinger sat ind i en Se & Hør-agtig ramme. De er både sludre- og sladrevorne, og inspirationen til teksterne kunne være hentet fra sladderen i en frisørsalon eller henover kaffebordet i en dansk dagligstue. Sådan taler danskerne sammen, når vi lige skal vende vores holdninger om nogle af de kendte! Det er morsomt og indimellem ramt på kornet, men historierne fungerer mere som skitser end egentlige rendyrkede fortællinger.
De øvrige noveller har forskellige temaer. I novellen "London" handler det om et ægtepar, som skal forholde sig til at deres homoseksuelle søn kommer på besøg med sin mandlige kæreste. Fin lille fortælling, som ikke udstiller forældrene, men blot viser deres reaktion på nyheden.
"Hvid jul" er om et skænderi mellem et yngre par. Denne novelle er en ganske autentisk gengivelse af de replikker, som bliver slynget ud mellem parterne i et skænderi. Skænderiet eskalerer, og det hele bliver mere og mere personligt og ubehageligt. Et rammende øjebliksbillede af en klassisk situation fra privatlivet, som de fleste enten selv har oplevet eller måske oplevet på anden hånd.
Bogens anden halvdel udgøres af den længerevarende historie "Brasilien", som er fortællingen om Jørgen fra Danmark, der arbejder i Brasilien. Han får en brasiliansk kæreste, og tematikken i denne fortælling er blandt andet postkolonialismens syn på fremmede kulturer. Jørgen kommer til at fremstå som en brik i et spil, han ikke helt kan gennemskue. Selv om han er stærkt engageret i sin brasilianske kone og dennes familie, kommer han alligevel til at fremstå som en udenforstående. Jeg fik lidt ondt af Jørgen, som vil det hele så godt, men glimtvist fremstår som et naivt fjols.
Jeg betragter "Lykkejægere" som en parentes i dansk litteraturhistorie. Det er ikke en bog, som gjorde stort indtryk på mig, og jeg vil formodentlig have glemt den allerede om kort tid. Den kan dog godt tilskrives en vis charme, og fortjener at få en chance i kraft at dens forfriskende vinkel på begrebet danskheden.
