11. september
Inspirende forestilling med Teatret Månegøgl
Læs mere
13. september
Film for både de mindste og de lidt større
Læs mere
Inspiration » Litteratur » Nattog til Lissabon
Nattog til Lissabon
Af Mercier, Pascal
Anmeldt af Gertrud Thastum.
En gymnasielærer i Bern møder en smuk portugisisk kvinde. Dette møde får ham til at forlade sin trygge tilværelse for at begive sig på opdagelsesrejse. Det bliver også møde med andre sider af ham selv.
Raimund Gregorius er lærer i klassiske sprog. Ved et tilfælde træffer han en dag en ung portugisisk kvinde. Han bliver betaget af det bløde portugisiske sprog, og samme dag finder han en antikvarisk bog af en portugisisk forfatter, Amadeu de Prado, hvis portræt gør et dybt indtryk på ham.
Disse tilfældigheder inspirerer Gregorius til at gøre op med sit hidtil så regelmæssige liv, forlade sin arbejdsplads og rejse med tog til Lissabon.
Raimund er besat af at finde ud af alt om denne Amadeu, der kalder sig en ordenes guldsmed. I den atmosfærefyldte portugisiske hovedstad kommer han i kontakt med mange mennesker, der i forskellige sammenhænge har kendt Prado. Han møder stor hjælpsomhed og tillidsfuldhed hos den adelige Amadeus' familie og venner og besøger de steder, hvor Amadeu har studeret og arbejdet.
Det er møder med mennesker med tragiske og forfærdelige livshistorier, præget som de er af deres liv under Salazars diktatur. Prados liv i Portugal er så uligt Gregorius' egen trygge tilværelse i Schweiz.
Denne roman behandler filosofiske og eksistentielle problemer. Hvad er religion? Hvad er kærlighed? Hvad vil det i det hele taget sige at være? Læsere, der ikke går af vejen for en roman, der kræver fordybelse, og som ynder Kafka eller Dostojevskij, vil også holde af denne roman, der er den schweiziske forfatters første på dansk.
Romanen er også en spændende, undertiden næsten detektivisk rejse ind i en for os eksotisk tid og ind i et særpræget menneskes liv. Det er forfatterens kunst, at både Raimunds og Amadeus' liv bliver udfoldet for læseren. Jeg vil sent glemme det rørende portræt af Gregorius, og jeg får lyst til at køre med sporvogn i Lissabons stejle gader.
