Inspiration » Litteratur » Ned til hundene
Ned til hundene
Af Helle, HelleEr du nysgerrig efter at se, hvordan andre mennesker lever deres liv bag køkkengardinet?
Anmeldt af Line Hoffgaard.
Det er et helt almindeligt hverdagsliv derude, hvor kragerne vender, og lottokuponer, indkøb hos købmanden og et spil Uno er dagens højdepunkter. Bente leder efter et sted at græde ud, og tilfældigvis støder hun på det venlige par John og Putte, som begge lider af piskesmæld. De er gæstfri og tager Bente med hjem, da en storm er ved at drive ind over landet. Hos John og Putte er det hyggeligt og trygt, og der hygges i hjørnesofaen med en gang roulade og briketter på brændeovnen. Man kommer helt til at holde af det gæstfri par, men det er også en smule sølle, synes man at kunne ane mellem linjerne, og man får lidt ondt af dem. Men "lidt har også ret", som nabokonen siger.
Hvem har brug for hvem? Bente har brug for et sted at finde sig selv, og det leverer John og Putte. Men Bente bliver hurtigt en fast, uundværlig bestanddel af hjørnesofahyggen. Så meget at nogen faktisk advarer hende om det, og selv forsøger at "kapre" Bente som husgæst. Man trækker mange gange på smilebåndet og ler lidt for sig selv, mens man læser romanen. John og Putte leverer mange sjove bemærkninger, for eksempel der hvor de lige fluks hiver et par spejderunderlag og soveposer frem for "det er de jo vant til fra spejdertiden". Ikke alt er hygge og idyl, og man aner også en lurende uhygge under al rouladespisningen.
Det er i det stille hverdagsliv, at Helle Helle finder sine helte og heltinder, og umiddelbart sker der ikke en hulens masse i "Ned til hundene" - i alt fald ikke direkte. Helle Helle er en mester udi antydningens kunst, og læseren får ikke hele herligheden serveret på en gang, men kun glimtvis.
Når jeg læser Helle Helle, kan jeg ikke undgå at lægge betydning i næsten alt, hvad der står, for Helle Helle har en usædvanlig god observationsevne, og hun leverer kun et fåtal af oplysninger. Dermed står detaljerne tydeligere frem, og selv små ting har måske / måske ikke en væsentlig betydning.
Det sætter tankerne i gang, når man ikke med det første kan regne ud, hvorfor Bente leder efter et sted at græde ud, hvorfor fremmede mennesker er så gæstfrie helt uden grund, hvorvidt der er en stor gevinst på en lottokupon med videre. Der er mange symboler gemt i romanen, og et godt eksempel på dette er John og Putte, der passer et par hunde for en onkel. Udtrykket refererer jo også til det "at gå i hundene", hvilket John, Putte og omgangskredsen er på vej til.
Jeg har længe ventet spændt på en ny roman fra Helle Helle, ja faktisk i tre år siden den særdeles glimrende "Rødby-puttgarden" udkom. Jeg blev heller ikke skuffet denne gang, for "Ned til hundene" er bare endnu en i perlerækken af suveræne udgivelser fra Helle Helle. Hendes fortællinger er svære at ryste af sig, og de sidder ligesom i kroppen lang tid efter. Glæd dig!
