Inspiration » Litteratur » Sultekunstnerinde
Anmeldt af Gertrud Thastum.
'Sultekunstnerinde' er en roman fra Nuuk i Grønland i halvfjerdserne.
Fortælleren, den 13-årige Charlotta, kaldet Charlie, rejser til det høje nord med sin eventyrlystne mor. Selv om det bestemt ikke er Charlies projekt - hun savner lejligheden og ikke mindst katten hjemme i Danmark - bliver hun glad for at være i Grønland.
Hun betages af den smukke natur, hvor der er mulighed for at færdes og lege frit. Ikke mindst får hun gode venner og veninder i skolen og bliver optaget af de smukke grønlandske drenge.
Charlie og hendes veninde Malou er rigtige teenagere med mod på at opleve alt det spændende, der foregår om aftenen sammen med drengene. Den hårdtarbejdende mor er bekymret og magtesløs overfor sin datters udskejelser. I desperation skælder hun ud på sin datter og kalder hende grimme ting, som hun i grunden ikke mener.
Charlie kæmper desuden med identitetsproblemer. Hun finder ud af, at det måske ikke er drengene, hun bliver mest forelsket i, og hun spekulerer på, hvordan hendes far, som hun aldrig har kendt, var. Hun oplever overgreb og svigt, og alt dette medfører, at hun kommer ud i en meget alvorlig spiseforstyrrelse, så hun hårdt medtaget må indlægges på sygehuset.
Romanen er fortalt i to planer, dels om livet i Nuuk, dels om hospitalsopholdet. Den er ikke særlig let at læse, men kommer man først i gang med den, får man en rigtig god oplevelse. Sproget er meget udtryksfuldt og slynger sig i nogle afsnit som ordguirlander, der er en nydelse at læse.
Romanen giver et dybfølt indblik i anoreksiens væsen, der virker selvoplevet. Man får indsigt i angsten for mad, kombineret med forvrængning af virkeligheden og ønsket om at blive til ingenting. Alle disse neuroser fører til udspekulerede løgne og forstillelser. Tragikomisk er for eksempel Charlies planlægning af juleaften sammen med moren og nogle af hendes venner, uden at nogen skal opdage, at hun ikke tager føde til sig.
Man får den dybeste medfølelse med det lille menneske Charlie. Hun er en pige, man ikke glemmer igen.
Desuden giver 'Sultekunstnerinde' et godt indblik i livet som udsendt, indlogeret i Nuuks blokbyggeri, og i det mærkværdige forhold omkring tosprogetheden, som gjorde, at mennesker levede side om side i en forholdsvis lille by uden at kunne forstå hinanden. Romanen slutter med fejringen af selvstændigheden, som varsler nye tider.
Bogen kan varmt anbefales unge og voksne, ikke mindst forældre til teenagere. Den vil også velegnet for dem, der kan lide at læse om Grønland og andre kulturer i det hele taget.
