Inspiration » Litteratur » Familien Lament
Anmeldt af Line Hoffgaard.
Familien Lament er en beretning om en families rejselyst, rodløshed og jagt på lykken.
Julia vokser op i Sydafrika og er noget af en rebel i sine ungdomsår i 1950'erne. Hun bliver gift med Howard, som er en lovende ung ingeniør med store drømme og interesse for ventiler i alle afskygninger. Da Julia og Howard mister deres første barn under en kidnapning, får de i stedet kidnapperens nyfødte barn. Han får navnet Will ud fra hans evne til at overleve den dårlige start på livet og kuvøsen. Men hele familien Lament kommer senere til at leve op til deres navn (Lament: sorg, sørgen).
Lament'erne er en nomadefamilie. Da Howard får tilbudt et spændende job i Bahrain i Den Persiske Golf, slår den lille familie til og flytter. Julia bliver hjemmegående husmor og det til tider anspændte forhold mellem de "medbragte" husmødre vækker Julias rebelske sind.
Snart trækker det dog igen i Howard for at prøve noget nyt, og familien flytter denne gang til Rhodesia. Her bliver den lille familie udvidet med et par tvillingedrenge. Julius og Markus er et par vilde rebeller, som ofte sætter dagsorden for familien, og stakkels Will er overladt til at være barnepige i tide og utide. Wills spirende interesse for piger indledes, da han forelsker sig i en nabopige og forsøger at grave sig hele vejen til Kina for at imponere hende. Dette er dog kun den første af mange forelskelser, da Will hele tiden må lægge venner og kærester bag sig, som familien bevæger sig videre i søgen på meningen med livet.
Snart bryder familien endnu engang op, denne gang på grund af raceuroligheder og racisme. Howard har fået tilbudt et spændende job i England, hvor kvindefrigørelsen, Vietnamkrigen og ungdomsoprøret er på trapperne.
Efter nogen tid mistrives Howard (igen!) med sit arbejde, og familien flytter til mulighedernes land. I USA har Howard dog ikke let ved at få arbejde. Han synker ned i depression over ikke at slå til og ender som gør-det-selv-mand med lettere storhedsvanvid. Julia tager skeen i den anden hånd og begynder at arbejde for at forsørge familien.
Romanen spænder fra slutningen af 1950'erne til engang i 1970'erne. Der er en del historiske facts flettet ind i romanen, og dette giver et godt tidsbillede på en svunden tid. De miljøer, familien bevæger sig i, får liv og virker autentiske. Forfatteren har selv boet i flere af landene, hvilket også er med til at gøre de forskellige skiftende scenarier troværdige.
En gennemgående stemning i romanen er, at uanset hvor de slår sig ned, føler de sig aldrig helt accepteret og velkomne. Jo mere de rejser, jo mere fortabte bliver de. Dette kommer for eksempel til udtryk på USA's nationaldag, som fejres med flag og patriotisme, og dette på trods af at alle i kvarteret er emigranter. Familien Lament kan/vil ikke flage, da de ikke føler noget tilhørsforhold til noget specifikt land.
Will og Julia er fortællerne i romanen, og det er først og fremmest deres tanker og følelser, der skildres. Man kunne godt have ønsket sig en dybere personskildring af nogle af de andre familiemedlemmer. Desværre er der af den grund flere episoder i romanen, som virker halvfærdige og efterlader nogle ubesvarede spørgsmål. Dette kan dog for nogen være interessant nok, da man som læser selv får lov til at drage sine slutninger.
Da jeg gik i gang med romanen, troede jeg at det var en humoristisk roman og ja, der er da en del tragikomiske hændelser. Men det er frem for alt en rejse ind i en families op og nedture. Romanen er svær at lægge fra sig. Denne higen efter lykken og hvordan tilfældighederne kan forme et liv, et usædvanligt familieliv, er ganske fascinerende. Efter at have læst sidste side, sad jeg lidt tilbage med en trist følelse, og jeg ønskede bare, at historien kunne fortsætte. For man kommer til at holde så forfærdeligt meget af familien Lament! Jeg kan varmt anbefale denne roman til sommerferien.
