Inspiration » Litteratur » Hundehoved
Anmeldt af Mikael Graaberg.
"Hundehoved" er en yderst underholdende slægtsroman, som følger en familie op gennem 1900-tallet. Bogen tager sin begyndelse i Norge, men senere flytter nogle af bogens hovedpersoner til Danmark.
Bogens jeg-fortæller er Asger, som vender hjem til Danmark efter at have boet i Holland i nogle år. Asgers farmor ligger for døden, og gensynet med farmoren samt med Asgers søster Stinne får minderne til at vælte frem. I tilbageblik følger vi forskellige medlemmer af Asgers familie.
Centralt i bogen er Askild, som er Asgers farfar. Askild er en nordmand med en yderst kompleks personlighed. Han har en nærmest fundamentalistisk kærlighed til kubismen og et meget afslappet forhold til alkohol. Askild er uddannet ingeniør, og hans tegninger bærer stærkt præg af hans passion for kubismen. Desværre er det svært at forene kubismen med Askilds arbejde som ingeniør på et skibsværft, hvor tegningerne helst skal ligne virkeligheden!
Askild bliver under 2. verdenskrig fængslet af tyskerne for smuglervirksomhed og sendt til kz-lejren Sachenhausen.
Efter krigen opsøger han sin ungdoms kærlighed Bjørk, som vakler mellem at skulle vælge 2 mænd: lægen Thor og Askild. Thor er det sikre valg, men Bjørk er mere draget af Askild, som bliver hyldet som helt efter krigen, Desværre er Askild mærket fysisk og psykisk af strabadserne i kz-lejren. Han bærer desuden rundt på en knugende og dyster hemmelighed, som hjemsøger ham i hans drømme og påvirker hans personlighed.
Bjørk ender dog med at gifte sig med Askild, og det bliver starten på et stormfuldt ægteskab, som langt fra er præget af idyl og kærlighed.
Askild er bogens suverænt mest interessante person, men det betyder ikke, at de andre personer i bogen er kedelige. "Hundehoved" indeholder et galleri af brogede personligheder med underlige navne: Æblehoved, Hugtand, Flapøre, Møgtøsen, liderlige Linda, Flæskefjæs og ikke mindst det frygtede Hundehoved.
Asgers far Niels; kaldet Flapøre pga. sine ustyrligt store ører, bliver drillet gennem hele barndommen. Kvarterets børn morer sig med at proppe insekter og slam ind i ørerne på Flapøre. Moren tror, at det er sønnen selv, som putter urenhederne i ørene og opsøger en læge. Lægen ordinerer, at Flapøre skal bære rundt på en form for rustning, som gør at han ikke kan få armene op over hovedet. Rustningen er oprindelig tiltænkt som et strafferedskab til onanifikserede børn! Denne rustning forstærker naturligvis drillerierne.
Jeg har her antydningsvis forsøgt at gengive nogle af bogens mange highlights, men det yder ikke bogen fuld retfærdighed. Stort set alle personer i bogen er så kulørte, at de fortjener en særskilt beskrivelse.
"Hundehoved" er genremæssigt en slægtsroman, og har appel til en bred læserskare. Persontegningen og miljøet i bogen fremstår knivskarpt, og Morten Ramsland har skabt nogle mindeværdige romanfigurer. Ramsland tilfører romanen et effektivt krydderi ved at benytte fortælletekniske virkemidler som f.eks. magisk realisme; kendt fra den sydamerikanske fortælletradition.
"Hundehoved" er først og fremmest en tindrende morsom bog. Fyldt med vanvittige og groteske optrin, som står printet i læserens erindring længe efter bogen er stillet tilbage på hylden. Den har dog hen imod slutningen et mere alvorligt islæt, hvor familiens traumer oprulles for læseren.
"Hundehoved" er efter min mening en af de bedste bøger udgivet i 2005. Den fortjener en stor læserskare, og må betegnes som Ramslands definitive gennembrud.
