Inspiration » Litteratur » Kunsten at græde i kor

Kunsten at græde i kor

Kunsten at græde i kor

Af Jepsen, Erling (f. 1956)


Anmeldt af Gertrud Thastum.

Romanen er et familiedrama, fortalt med masser af tragikomik og sort humor.

Den foregår i Sønderjylland i 60'erne. Handlingen udspiller sig omkring en familie, som det går dårligt. Miljøskildringen af bl.a. de nære forbindelser til Tyskland og supermarkedernes fremtrængen er overbevisende.

Fortælleren er sønnen på 11 år, og begivenhederne er set ud fra hans synsvinkel. Han er meget nysgerrig og foretagsom, samt snu og naiv, og han føler, at han må tage ansvaret for familien, bestående af købmand far, som har psykiske nerver, mor og nervøse storesøster Sanne foruden storebror, som klogeligt er rejst hjemmefra.
Ansvaret forvalter han på sin helt egen måde. Når der kommer flere kunder i hans fars lille butik, når faderen har holdt en begravelsestale, så intet øje er tørt, ja, så må der skaffes nogle flere dødsfald! Når faderen bliver i bedre humør, når storesøster Sanne ligger hos ham om natten, så må hun ned på sofaen til ham.

Fortælleren registrerer, hvad der foregår, men forstår ikke betydningen af det, der sker, og det giver sig udslag i barokke og komiske scener, Ubeskrivelig er beretningen om, hvordan han befrier sin søster fra at være på statshospitalet i Augustenborg, fordi han ved, at hun er ked af at være der.

En i grunden dybt tragisk historie, men fortalt mesterligt, så man både ler og græder.

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

Avatar