Inspiration » Litteratur » Mindet
Anmeldt af Gertrud Thastum.
Romanen "Mindet" kunne have undertitlen: Billeder fra en svunden tid. At begive sig ind i denne romans verden er lige som at gå ind i et galleri. Hvert kapitel er et billede; nogle billeder er dejlige eller humoristiske og andre grumme og hæslige. For de fleste af dem gælder, at de bliver stående i erindringen og sent glemmes.
Handlingen foregår mellem de to verdenskrige, og stedet er en gård, der bebos af tre generationer.
Fortælleren er Agate, som romanteknisk meget elegant starter med at fortælle om sin egen fødsel og slutter med en skildring af morfaderens død.
Det var en tid, da børnene lærte salmevers og sange fra den danske sangskat i skolen, da man vidste, hvornår der skulle sås og høstes, hvilke blomster man brugte til begravelse, og hvilke farver der var passende ved et bryllup.
Agate er en viljestærk og dygtig pige. Hun går meget op i at lære alt, hvad der hører til at være en dygtig landmand. Hendes storebror Johannes, som selvfølgelig skal arve gården, er hendes forbillede. Hun er også opmærksom og hører alt, hvad de voksne siger. Der bliver talt meget om, hvordan naboerne og landsbybeboerne klarer sig, om de gør de rette ting, og om tjenestefolkene er duelige. I sproget indgår der mange talemåder som: "Den der altid vil være pæn og fin, er aldrig fin" eller værre: "I dag rig, i morgen lig". Man har ikke ret meget til overs for dem, der ikke kan klare sig selv.
Agates morfar, der er aftægtsmand på gården, drikker brændevin og tror på Gud. Hendes mor og far er dygtige og driftige mennesker, der får oparbejdet en god gård, men de har også deres dystre sider. Hendes familie omfatter desuden store og små søskende og onkler og tanter.
Tonen mellem generationerne er skarp og kontant, men læseren er aldrig i tvivl om den underliggende tillid og kærlighed. Hjemmet er en tryg base.
Det er forfatterens store bedrift, at hun tegner hele det store persongalleri, så hver enkelt romanfigur bliver troværdig og står lyslevende for læseren.
Aldeles mesterlig og uforglemmelig og et højdepunkt i romanen er skildringen af Agates store glæde over at være med til at høste og sidde oppe på læsset og hendes forventning til høstballet i den pyntede lade. Feststemningen slutter brat og afløses af den ubærlige sorg over en onkels druknedød og familiemedlemmerne vandringer på de lange strande for at finde hans lig.
Humoren i romanen viser sig f. eks. i det kapitel, hvor farmoderen møder op hos sønnen og vil flytte ind til ham, fordi hun ikke kan enes med svigerdatteren, der ødelægger de fine trægulve i stuen og spolerer havens blomsterbede.
Agate cykler frejdigt rundt på sin skramlende cykel, mens hun fløjter sange og salmer. Der er en storslået beskrivelse af de huse og mennesker, hun passerer. Nogle har fine haver, andre skal man helst køre langt udenom.
Pigen Agate genspejler de voksnes tankesæt og handlemåder. Som læser ved man ikke mere, end Agate ved, men det er heller ikke så lidt.
Som det gerne skulle fremgå at min beskrivelse af romanen, synes jeg, at det er en rigtig velskrevet bog. Uden at være spor nostalgisk eller idylliserende skildrer den en forgangen tid, som dog mange i den ældre generation stadig husker og er præget af.
"Mindet" vil være en god læseoplevelse for den, der sætter pris på en fin miljøskildring og persontegning i et godt sprog, og som har tid til at fordybe sig.
