Inspiration » Litteratur » Rådhusklatreren
Rådhusklatreren
Af Blæsbjerg, Kim
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Ny dansk slægtsroman stiller spørgsmålet: skal alle hemmeligheder se dagens lys?
Den danske forfatter Kim Blæsbjerg indledte sin forfatterkarriere med den morbide, sorthumoristiske og særdeles underholdende novellesamling "Fælder". "Rådhusklatreren" er dog i en helt anden boldgade. Det er en slægtsroman, som strækker sig over det meste af det 20. århundrede. Hovedpersonen er William Lundström, som bliver født i 1970 i København. Læseren følger hans opvækst med tilbageblik til Williams slægtninge.
Fortællingen tager sin begyndelse i 1918, hvor Williams oldefar Emmanuel mister sin kone pga. den spanske syge. Emmanuel må midlertidigt aflevere deres eneste datter på et forsorgshjem, da han ikke i første omgang kan klare forældrerollen alene. Derfra udfolder Williams slægt sig, og vi følger familien op gennem århundredet med fokus på både familiens egne dramaer og highlights fra verdenshistorien. Fortællingen løber helt frem til vor tid med den dramatiske afslutning, hvor William forårsager sin lillebror Franks tragiske ulykke.
Oldefar Emmanuel er hovedperson i den scene, som lægger navn til bogen. Emmanuel har igennem flere år været hemmeligt forelsket i sin husholderske. Da hun vil gifte sig med en anden mand, prøver Emmanuel på spektakulær vis at forpurre rådhusbrylluppet ved at bestige Københavns rådhus midt under brylluppet, og smide et kompromitterende brev ned til brudeparret oppe fra toppen. I brevet erklærer han endelig sin kærlighed til bruden, hvilket får fatale konsekvenser for hende og brudgommen. Dette scenarium er blot et af mange eksempler fra bogen, som med til at understregen hovedpointen i "Rådhusklatreren": alle familier og mennesker har hemmeligheder, men ikke alle hemmeligheder bør se dagens lys. De skal i stedet følge med i graven.
"Rådhusklatreren" er også en kalejdoskopisk fortælling med et væld af stemnings- og erindringsglimt, især fra 1970'erne og 80'erne. I essayagtige sekvenser skriver Blæsbjerg om f.eks. Falklandskrigen, atomtruslen, VM i fodbold, Sylvester Stallone, Walt Disney og andre begivenheder. Selv om disse 'essays' sætter den øvre fortælling lidt i stå, var det interessant læsning, da jeg selv kan huske de konkrete begivenheder. Indimellem forstyrrer Kim Blæsbjerg dog fortællingen med sin insisteren på at skrive tidsbilledet ind i historien. Som her i dette citat: 'Med hænderne i lommen på de afstumpede cowboybukser bestilt gennem Daells Varehus' postordrekatalog vandrede de tavse hen ad Vinkelvej'. Det bliver lidt for knudret, men er dog heldigvis ikke symptomatisk for hele bogen.
Blæsbjerg laver også et andet fortælleteknisk trick, der midlertidigt sætter handlingen i stå. Han lader bedstefar Göran 'underholde' sine børnebørn med makabre godnathistorier. Historierne er vildt underholdende, og har klare reminiscenser til Blæsbjergs "Fælder". Samtidig er Görans uhyggelige historier også med til at sætte Görans egen personlighed i relief og skitsere en dunkel og skjult side af hans sind.
Det er oplagt at sammenligne "Rådhusklatreren" med Morten Ramslands mesterlige "Hundehoved". Den har den samme fabulerende skrivestil, de skæve personligheder og genre- og tidsmæssigt placerer de sig ens. Ved denne sammenligning bliver Kim Blæsbjerg dog den lille. Der er en del personer i "Rådhusklatreren", der aldrig for alvor folder sig ud og for mange potentielle konflikter, som ikke bliver ordentligt afdækket. Specielt voldte det mig en del besvær at finde frem til Williams motiv til at forårsage sin bror tragiske ulykke. Jeg har dog stadig stor sympati for bogen og følte mig godt underholdt undervejs. Desværre virker slutningen forhastet og er næsten en anti-slutning. Vi må snart have 2. del, Kim!
