Inspiration » Litteratur » Skæbnemærket
Anmeldt af Gertrud Thastum.
Overgreb i nazitidens Tyskland kan såre familier i mange generationer, selv om overgrebene søges fortiet og glemt.
Under den sidste del af anden verdenskrig stjal nazisterne børn i østeuropæiske lande for
få nye tyske borgere i stedet for de mange, der døde under krigen. Dette "germaniseringsprogram"
indebar, at små børn efter et ophold på såkaldte "Lebensborn" børnehjem blev givet til tyske
familier.
Den i Frankrig bosatte canadiske forfatter Nancy Huston har skrevet en gysende og velskreven roman om dette emne.
Fortællingen begynder i nutidens Californien. Fortællerstemmen en den seksårige drengs, Sol.
Han er en meget speciel dreng, og bekendtskabet med ham synes jeg er meget ubehageligt, overforkælet og ufølsom som han er.
I romanens følgende afsnit møder vi både hans far, hans bedstemor og oldemor, alle som seksårige. Ingen af dem har haft et lykkeligt liv. Efterhånden som romanen skrider fremad, går fortællingen baglæns i tid, og familiehemmelighederne vælter ud af skabet.
Sols far, Randall beretter om livet i Haifa med en fraværende mor. Hans mor, Sadie, er opvokset
hos bedsteforældrene i Canada, hvor hendes eneste ønske er at slippe væk og komme til at bo hos sin mor.
Til sidst er vi i Tyskland, hvor Kristina lever et forholdsvis lykkeligt liv hos en kærlig familie, som elsker hende og er stolte af hende.
Kristinas lykkelige barndom får en brat ende, da Janek dukker op, og krigen slutter. Mere skal ikke røbes her.
Romanen er gribende, gruopvækkende og sine steder ubehagelig læsning. Den er også rørende, fordi det er børn, der fortæller. Den giver et godt indblik i problematikken omkring betydningen af at kende sit ophav, sin identitet: Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra?
Denne spændende fortælling kan anbefales til alle, der vil læse en god roman, især hvis man er interesseret i komplekse familiehistorier eller aspekter af anden verdenskrigs uhyrligheder.


