Inspiration » Litteratur » Harry Potter og dødsregalierne
Anmeldt af Line Hoffgaard.
Dette år vender Harry Potter og hans to følgesvende Hermione og Ron ikke tilbage til Hogwarts. Harry er trådt ind i sit 17. leveår, og det betyder, at den beskyttelse, hans mor i sin tid kastede over ham, nu er brudt. Dumbledore har givet dem en mission, som går ud på at finde de sidste horcruxer (indeholder hver især en del af Voldemorts sjæl) og tilintetgøre dem. Det bliver en lang, ensom og hård mission, som til tider sætter venskabet på en hård prøve. Undervejs i jagten på horcruxerne støder Harry på dødsregalierne. Hvad de er og bruges til, skal ikke røbes her.
Vol ... øhhhm Du-Ved-Hvem tager imens kontrollen over Ministeriet for Magi. Sidste bind har tydelige henvisninger til jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig og Fønixordenen som modstandsbevægelse. Muglerne (almindelige mennesker) skal tælles, og det indføres, at "mudderblods" ikke kan optages på Hogwarts. I sidste ende venter det uundgåelige opgør mellem Harry og Voldemort, for den ene kan ikke overleve uden, at den anden dør. Slutningen vælter dig simpelthen omkuld, og ikke alt og alle viser sig at være som først antaget.
Idet sidste bog fuldender ringen, synes jeg, at serien som et samlet værk skal have et par ord med på vejen. Denne sidste bog i serien følger ikke skabelonen fra tidligere bøger, som altid starter med, at vi møder Harry hos hans skrækkelige plejefamilie og hans start på et nyt skoleår på Hogwarts. Syvende del er ligeledes en del mere bloddryppende og uhyggeligere end de forrige. Bogen er, ligesom de tidligere, ret lang rent sidetalsmæssigt (måske lidt for lang), men man får om muligt et endnu bedre kendskab til alle personerne. Når man først har indladt sig på, at personerne kan klare sig ud af næsten enhver knibe med forskellige tryllebesværgelser, ødelægger det ikke indtrykket af denne fantastiske grande finale på et stort værk. Heldigvis er J. K. Rowling holdt op med at gentage en masse ting i hver ny bog; såsom hvem der nu lige er hvem, og hvad betyder den og den trylleformular. Handlingen i sidste bind går lidt i tomgang midtvejs, men det ændrer ikke på, at dette er den mest nervepirrende, action-fyldte og rørende af alle bøgerne. Hermed skal det også slås fast endnu engang, at bøgerne bestemt også har meget at byde på for voksne læsere.
Hvad er det, der gør bøgerne til en verdensomspændende succes? Det overordnede tema i bøgerne er en klassiker: kampen mellem det gode og det onde. Dertil har de stort set alt, hvad en god bog kan/skal indeholde: krig, kærlighed, intriger, spænding, helte og heltinder, skurke, et godt plot, eventyr osv. Noget af det mest fantastiske er for mig, at bøgerne foregår indenfor nogle storslåede men dog genkendelige rammer: kostskolen Hogwarts, quiditchbanen og Hogwarts-ekspressen. Samtidig overgår historien ethvert barns vildeste fantasi: fade der fylder sig selv med alle ens livretter, at kunne trylle vennerne om til tudser, at kunne flyve på koste og skakbrikker der bliver levende. Den kombination skaber et helt unikt og fortryllende univers.
Alt godt har en ende! Færdig med Harry Potter-serien og hvad så nu? Hvis også du sidder med en tom fornemmelse i maven og lidt smårøde øjne, er der andre bøger, der venter på at blive læst. Du kunne for eksempel give dig i kast med Philip Pullmanns "Det gyldne kompas" eller Christopher Paolinis "Eragon".

