Inspiration » Litteratur » Den utrolige historie om Kavalier & Clay
Anmeldt af Mikael Graaberg.
"Den utrolige historie om Kavalier & Clay" er en stort anlagt historie, som foregår i USA i midten af det 20. århundrede. Bogen handler om de to fætre og tegneserieskabere; Joe og Sammy.Bogen indledes med, at jøden Joe Kavalier på spektakulær vis flygter fra nazisternes fangarme i Prag til det forjættede land USA. Joe udnytter sine evner som tryllekunstner og amatørmagiker og bygger en model af den jødiske sagnfigur Golem, anbringer den i en stor kasse, hvorefter han lægger sig selv nederst i kassen. Kassen når uskadt til gennem nazisternes net i Europa, og til sidst ender Joe hos sin fætter Sammy Clay i New York. Joes flugt symboliserer ganske fint temaet i "Den utrolige historie om Kavalier & Clay": nemlig viljen og trangen til at bryde fri.
Joe og Sammy begynder at lave tegneserier og får succes med serien om Eskapisten; en maskeret superhelt, som kæmper mod de onde nazister. Via serien får Joe i en vis grad afløb for sit had mod Nazityskland, mens han fortsat drømmer om at blive genforenet med sin familie fra Prag. På et tidspunkt melder Joes sig til de Allieredes styrker for at gøre en aktiv indsats overfor nazismen. Han forlader Sammy uden varsel og også sin gravide kone Rosa Saks. Det fører bl.a. til bogens suverænt mest spændende afsnit om Joes udstationering under krigen på Antarktis.
"Den utrolige historie om Kavalier & Clay" har høstet masser af roser i USA, og det forstår jeg godt. Den skildrer et stykke amerikansk historie, som er en vigtig del af den amerikanske identitet: populærkulturen i form af tegneserier og USA som indvandrernation bl.a. personificeret i Joe Kavalier. Man behøver ikke at være tegneserieentusiast for at læse bogen. Tegneserien spiller en stor rolle i bogen, men den tjener bare som eksempel på den udbredelse af populærkulturen, der fandt sted i USA på den tid. Undervejs i bogen anklages Joe og Sammy af moralprædikanter for at ville vildlede børn og unge med deres tegneserier, og samtidig kommer Sammys hidtil skjulte homoseksualitet også frem i dagens lys. Dermed får Michael Chabon også lige indflettet en kommentar til datidens moralske heksejagt.
Jeg må tilstå, at jeg havde svært ved at komme gennem bogen. Det er bestemt ikke fordi, at det er en dårlig eller kedelig bog. Michael Chabon bruger bare et meget omstændeligt sprog med lange sætninger, og der er en del personer at holde styr på undervejs. Jeg synes også sagtens, at bogen kunne have været skåret med et par hundrede sider, da den gentager sig selv indimellem. Så på trods af dens spændende temaer, kan jeg ikke helt svinge mig op til en topkarakter.


