Inspiration » Litteratur » Harja, romernes tolk

Harja, romernes tolk

Harja, romernes tolk

Af Lindgreen, Jørgen
Roman om det romerske kejserriges ekspedition til de nordlige territorier i året 5.


Anmeldt af Christina Nygaard Johansen.

En roman om begivenheder i Himmerland, som bl.a. indeholder et muligt bud på, hvordan Gundestrupkarret (som nu befinder sig på Nationalmuseet) kom til Jylland.

Bogens hovedperson er Harja, som er søn af en småhøvding. Han er veg og ubeslutsom, og bliver ved list dømt fredløs af den nærliggende storhøvding af Borremosen, som vil tilegne sig landsbyens jord. Heldigvis er storhøvdingens datter Grit forelsket i Harja, og hun hjælper ham til flugt. Harja opsøger romerne langt mod syd, ved romerrigets nordlige grænse. Han kommer i deres tjeneste og stiger i graderne. Fem år senere bliver han deltager på den kommende kejser Tiberius' ekspedition til de nordlige barbar-riger, for at oprette handelsforbindelser. Her skal Harja fungere som tolk, og her møder han igen Grit.

Mødet mellem kimbrere og romere forløber ikke helt glat, men jeg skal ikke afsløre mere her. Handlingen er spændende og bogen er hurtigt læst.

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

Avatar