Inspiration » Litteratur » Havets katedral
Havets katedral
Af Falcones, IldefonsoHistorisk roman om overlevelse, magtbegær og skæbne fra middelalderens Barcelona.
Anmeldt af Christina Nygaard Johansen.
"Arnau stirrede op på Jomfruen. En halv snes tændte lys stod rundt om hende. Luften vibrerede om den lille stenfigur (...) Gennem mørket og lysenes flimrende skær kunne han se, at den lille stenfigurs læber krusede sig i et smil. "Joanet!" sagde han til sin ven. "Hvad er der?" Arnau pegede hen på Jomfruen, men nu var hendes læber... Måske brød Jomfruen sig ikke om, at nogen så hende smile? Måske var det en hemmelighed."
Det første møde Arnau har som dreng med den lille statue af Jomfru Maria i den gamle kirke Santa Maria del Mar bliver altafgørende for ham. Den lille statue bliver hans erstatning for den mor, han mistede som spæd. Arnaus far, der var fæstebonde hos en landadelsmand er flygtet til Barcelona for at opnå frihed og borgerret i byen. Det kan man få, blot man har opholdt sig der i et år uden at blive arresteret - hvilket også sker for Arnau og hans far.
Vi følger Arnau i hans barndom, ungdom og som voksen, og hans kamp for at overleve en uretfærdig tilværelse på samfundets bund, plaget af sult, ensomhed og alt for store arbejdsbyrder for så lille en dreng. Han møder Joanet, som selv har en tragisk skæbne bag sig. De bliver venner og senere kalder de sig brødre. Skæbnen vil Arnau det godt i hans ungdom og som voksen, på trods af at Barcelona både kalder sine borger til krig, og at byen rammes af en katastrofal pestepidemi. Som vekselerer opnår Arnau rigdom og bruger en stor del af sin formue på almisser og velgørenhed. Som velhavende er man dog stadig slave af skæbnen, hvilket Arnau også må sande, da han havner i inkvisitionens klør.
Havet Katedral minder utroligt meget om en af verdenslitteraturens store klassikere: "De Elendige". På trods af afstande i tid og sted ("De Elendige" foregår i Paris efter Napoleons fald), følger vi også her en hovedperson, der på trods af en uretfærdig behandling og et liv på bunden af samfundet, arbejder sig op af den sociale rangstige og ofrer sig selv for at hjælpe andre.
På trods af en enorm detaljeret historisk viden, kommer man ikke rigtigt ind under huden på hovedpersonerne og deres dagligdag i 1300-tallets Barcelona. "Havets Katedral", der er blevet sammenlignet med en anden stor middelalderroman, "Jordens Søjler", kommer slet ikke op på højde med denne. Fortællingen er lang og fanger først sin læser rigtigt til allersidst. Dette skyldes sikkert, at der til tider er meget store spring tidsmæssigt i fortællingen, og at fortælletempoet nogle gange næsten går i stå. Desuden er det en skam, at kvinderne i den grad bliver portrætteret så stereotypt, som de gør, enten er de ludere/madonnaer eller ligefrem de rene djævle!
