Inspiration » Litteratur » Løslad kaptajnen

Løslad kaptajnen

Løslad kaptajnen

Af Borberg, Jytte
En historiske roman med saft og kraft.

Anmeldt af Lene Schrøder Poulsen.

Jytte Borberg forstår at gøre historien levende. Udfra nogle få dokumenterede oplysninger og retsudskrifter spindes i denne historiske roman en fortælling med saft og kraft.

Vesterhavets hårde natur, menneskene ved havet, deres fattigdom og simple leveforhold. Alt dette beskrives flot gennem fortællingen om den tyske kaptajn Falkenberg. Vi læser om Falkenbergs kvindetække, hans arbejde som strandfoged og om hvordan han organiserer strandhugst og styrer både gejstlige, rige og fattige til at deltage.

Falkenberg stammer fra Tyskland, hvor han i øvrigt også er gift. Da han er eftersøgt i Tyskland, og kun skjult kan besøge hustru og venner (især vennerne) er han derfor nødt til at bosætte sig i Danmark.

Falkenberg er en svindler og kvindeforfører, men én kvinde kan han dog ikke undvære. Margrethe. Vi følger Falkenbergs skæbne fra han i 1807 ankommer til den vestjyske kyst og til han sidder fængslet for svindel. Herunder også beskrivelsen af Margrethe, som spiller en stor rolle i hans liv, selv under fængselsopholdet.

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

Avatar