Inspiration » Litteratur » Men himlen lukker sine øjne
Anmeldt af Gertrud Thastum.
En fortælling, der foregår i en lille sønderjysk landsby under 1. verdenskrig, da Sønderjylland hørte med til Tyskland. De fleste familier i flækken er dansksindede, men alligevel bliver alle mænd, der overhovedet kan bruges - og også nogle, der ikke kan - indkaldt for at kæmpe for Tyskland. Vi følger især to familier, som bliver hårdt ramt af krigen; men det fortælles, at der ikke var en eneste familie, der gik fri.
Hovedpersonerne er købmand Ravns tre børn. Sønnen må ind som soldat, og pigerne må blive hjemme og gøre også mændenes arbejde i den trælse hverdag, alt imens de længes efter de unge mænd, hvis skæbne ved fronten er så uvis.
Gerd Rindel fortæller levende og med indlevelse om den tids vilkår for almindelige mennesker. Man får indblik i utrygheden og manglen på alt på grund af krigen. Man læser også om, hvordan pigernes plads i samfundet er på vej til at ændres, fordi de bliver nødt til at påtage sig større ansvar på grund af mændenes fravær.
Gennem små breve til de hjemmeværende følger vi soldaternes liv ved fronten. I et roligt tempo beretter forfatteren en meget dramatisk og spændende historie om følgerne på legeme og sjæl af krigen og også om kærlighed, der har sine omkostninger. Nogle bukker under, andre øjner håb for fremtiden.
Romanen består af korte, letlæste kapitler, og den kan læses både af unge og voksne. Den behandler et emne, som desværre stadig er aktuelt.
