Inspiration » Litteratur » Parfumen
Parfumen
Af Süskind, PatrickParfumen er afskyelig, bestialsk og spændende til det yderste.
Anmeldt af Jesper Abild Jensen.
Patrick Süskinds Parfumen må formentlig siges at have status som nyklassiker. Det er en roman, som foregår i 1700-tallet og har noget så ualmindeligt som duftesansen som omdrejningspunkt. På overfladen er romanen en kriminalroman, som handler om det olfaktoriske geni Jean-Baptiste Grenouille, der udvikler parfumer. Disse duftessenser kan forføre og tryllebinde mennesker, hvilket gør dem til det ypperste magtmiddel i kampen om opmærksomheden. Et forhold, hovedpersonen ikke har haft meget held med under sin opvækst.
Bogen lægger hårdt ud med beskrivelsen af de kummerlige forhold og den ildelugtende stank, der plager Paris på dette tidspunkt. Forfatteren styrer lige mod de brutale skildringer af inhumaniteten og den rå kamp for overlevelsen i de nedre sociale bastioner.
Under disse uhumske kår vokser drengen Jean-Baptiste Grenouille op og bliver straks efter fødslen forladt af sin mor og senere af flere plejeforældre, der alle ikke kan fordrage drengen og dennes afskyelige udseende. Men Grenouille overlever de mest bizarre vilkår og finder ud af, at der er potentiale i sin exceptionelle næse. Han søger arbejde hos en berømt parfumør og lærer den praktiske side af parfumeudvindingen. Det er her, han får færden af, at kunsten kan forføre mennesket og være det ultimative magtmiddel. Han forfiner fortællingen igennem sin teknik, for til sidst at trække essensen ud af et menneske. En proces, der kræver menneskeliv, eftersom visse ingredienser må inkluderes, for at opnå den gyldne parfume. Således myrder vores "helt" fredsommeligt og beregnende, mens opstandelsen sætter sit præg på byens borgere. Tingene kammer over og Grenouille ender som den store manipulator. Med sine duftekstrakter kan han styre hele menneskemængden og føre dem ind i en vild kærlighedsrus, inklusive vilde orgier i fuld offentlighed. Mere røbes ikke.
Romanen er afskyelig, bestialsk og spændende til det yderste. Det er en roman om kunsten og dens vilkår, om offerroller, med stærke messianske undertoner (bogen har talrige referencer til bibelen m.v.). Parfumen diskuterer sider af eksistensen, ikke mindst tøjlesløsheden og frivoliteten, så det rammer. Den er i sin skildring af parfumeudvindingen og 1700-tallets Paris autentisk og detaljeret til det perfekte. Forfatteren har simpelt hen researchet sig gul og grøn i kunsten at fremstille parfumer, og man fanges som læser ind af de dyre "heksedråber" og føres lukt ind i dette på engang perverse samt geniale univers, i historien om morderen Grenouille.
