Inspiration » Litteratur » Storm i juni
Anmeldt af Lene Schrøder.
Bogen indledes med en beskrivelse af forfatteren og de forhold hun levede og arbejdede under. Forfatteren Irene Némirovsky var russisk jøde, der flygtede til Frankrig og der mødte sin jødiske mand. De konverterede begge til katolikker, fik to børn sammen og i denne periode arbejdede Irene Némirovsky som en dygtig og anerkendt forfatter og parret var en del af det gode selskab i Paris. Under den tyske besættelse af Frankrig skete der også jødeforfølgelser her og det mærker familien Némirovsky også, hvorfor de må flygte fra Paris. På et tidspunkt var familien nødt til at skilles, af hensyn til børnenes sikkerhed, men Irene N. fortsætter med at skrive.
Irene N. ender i 1942 med at blive tilfangetaget af de tyske besættere og interneres i en koncentrationslejr, hvor hun dør.
Bagest i bogen er et længere afsnit med korrespondance mellem familie og venner.
Bogens indledning giver læseren en helt speciel indgangsvinkel til romanen. Irene N. forstår at spidde det franske borgerskab ganske eftertrykkeligt.
Selve romanen er opdelt i to afsnit, hvor det første afsnit beskriver tyskernes angreb og besættelse af Frankrig og en beskrivelse af den panikagtige flugt fra Paris.
Vi hører om den rige familie, hvor bedstefaderen endnu lever og endnu kan nå at ændre sit testamente til fordel for et fattigt børnehjem fremfor sin egen familie. En komisk og spiddende beskrivelse af familiens bestræbelser på at opfylde hans mindste ønske.
Vi hører også om den rige herre, feinschmecker og æstetiker, som pakker alle sine fine, skrøbelige porcelænsfigurer i trækasser og flygter fra Paris, men som ender med at stjæle som en nedrig slyngel.
Så er der bankmanden, som vakler mellem at redde elskerinden og konen. Hvordan denne historie ender, skal ikke røbes her.
De mange små sideløbende historier viser hver sit billede af pariserne og er både humoristiske og gyselige.
Alle er grebet af frygt og de laveste instinkter træder frem og spolerer lakken.
Trådene fra denne flugt følges delvist op i næste afsnit af romanen, hvor vi følger livet i en besat landsby, hvor tyskernes indkvartering hos lokalbefolkningen afføder en række hændelser.
Med Irene N. skæbne i tankerne havde jeg forventet at hun i sin roman ville rette et had alene mod de tyske besættere, men hun formår at beskrive venner og fjender ud fra en realisme og skarphed, som nok er ganske rammende.
Jeg kan varmt anbefale bogen til historieinteresserede læsere især også fordi den giver så rammende et billede af den tyske besættelse af Frankrig under anden verdenskrig.



