Inspiration » Litteratur » Populærmusik fra Vittula

Populærmusik fra Vittula

Populærmusik fra Vittula

Af Niemi, Mikael
En særdeles underholdende bog om barndommens univers, pubertet og ungdomskultur


Anmeldt af Mikael Graaberg.

'Populærmusik fra Vittula' er en rigtig god bog om at vokse op i et øde område i Sverige på grænsen til Finland. Vi følger to drenge igennem deres barndom og pubertet i 1960'erne og 1970'erne. Bogen beskriver hvordan populærkulturen langsomt holder sit indtog i det ellers så isolerede område. Synsvinklen er barnets og ofte lader forfatteren barnets fantasi overtage fortællingen. Dette giver nogle morsomme og skæve afsnit, hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi ophæves. Bogen har også nogle forrygende sekvenser, hvor uhæmmet indtagelse af hjemmebrygget alkohol spiller en stor rolle.

Budskabet i 'Populærmusik fra Vittula' er, at uanset hvor og hvordan man vokser op, vil man altid have lyst til at slå sig løs og smage på livet. En særdeles underholdende bog om barndommens univers, pubertet, ungdomskultur og masser af livsglæde.

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

Avatar