Inspiration » Litteratur » Fyren fra nabograven
Anmeldt af Birgitte Sloth Jørgensen.
En ganske tankevækkende og ikke mindst humoristisk beskrivelse af to personers forhold til hinanden. De to singler Desirée og Benny mødes tilfældigt på kirkegården. Desirée sidder ved sin afdøde mands grav, mens Benny sidder ved sin moders grav. Begge er singler og længes efter den eneste ene, men de er meget forskellige. Desirée er bymenneske og arbejder på biblioteket, mens Benny er landmand, som efter moderens død har overtaget forældrenes gård. Desirée og Benny vil gerne være sammen, men ingen af dem har lyst til at opgive noget som helst i deres nuværende liv.
Bogen er en særdeles morsom beskrivelse af op- og nedture i Desirées og Bennys forhold, og ikke mindst slutningen er overraskende.


