Inspiration » Litteratur » Afgrundens rand
Afgrundens rand
Af Dorph, Christian
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Ny dansk krimi er en jævn affære med stereotype og usympatiske hovedpersoner.
"Afgrundens rand" er en kriminalroman skrevet af det danske forfatterpar Christian Dorph og Simon Pasternak. Den foregår i Danmark i 1979. Bogen indledes af mordet på den rige entreprenør Keld Borch. Han findes myrdet på et bøssediskotek under dybt kompromitterende omstændigheder.
De tre politifolk Ole Larsen, Anita Jensen og Erik Rohde efterforsker sagen, og det viser sig hurtigt at motivet for mordet har tråde tilbage til 2. verdenskrig. Bogen indledes med, at finansminister Knud Heinesen toner frem på TV og erklærer, at Danmark er på vej mod den økonomiske afgrund. "Afgrundens rand" er dog ingen politisk bog. Bogens titel sigter imod, at de fleste personer i bogen i en vis grad personligt befinder sig på afgrundens rand.
Forfatterparret lægger i høj grad vægten på action. Det går over stok og sten; ikke blot i Danmark, men også på den anden side af jerntæppet i det gamle Østeuropa. Det er muligt, at bogen fungerer på det helt ordinære plan som en standardkrimi, men jeg synes, at persontegningerne halter gevaldigt. Forfatterne introducerer flere personer, som læseren forventes at forholde sig til, men som ingen betydning får for bogens handling. Bogens allerstørste problem er dens hovedpersoner, som er så kulørte og klichéfyldte, at man tror det er løgn. Erik Rohde er brudt ud af ægteskabet og sprunget ud som bøsse. Han lever nu sammen med en anden bøsse (som er ham utro). Erik prøver hele bogen igennem at få sin kone til at tage ham tilbage. Ole Larsens kone er dødssyg af kræft. Han svigter hende på dødslejet, og overlader begravelse med videre til den øvrige familie. Samtidig har han et forhold til en kvinde, som har selv har været med til at arrestere. Anita Jensen har barn med en anden politimand, som selvfølgelig er hypervoldelig. Anita kæmper en både fysisk og retslig kamp for at få samværsretten over deres fælles barn. På et tidspunkt medbringer Anita sin søn på en yderst farlig politijagt, og det ender selvfølgelig med at den morder, som politiet jager, stikker af i politibilen med sønnen bagi. Bilen forulykker, morderen truer sønnen på livet og bliver skudt af politiet. Derefter kammer det fuldstændig over. At blive kidnappet af en vanvittig morder og forulykke i en bil er normalt en yderst traumatiserende oplevelse for et barn. Anita foretager sig intet for at bearbejde oplevelsen med sønnen. Hun nøjes blot med at overveje, om sønnen skal blive hjemme fra skole næste dag! Anita får tilmed menstruation undervejs, for så kan forfatterne også lige appellere lidt til femikrimilæserne. Så har jeg slet ikke nævnt Anitas møde med det offentlige system, hvor hun råsvigter sit ansvar som mor til et barn. Totalt urealistisk. Alle 3 politifolk har altså rod i privatlivet, sover for lidt, ryger smøger, drikker kaffe og er totalt hærgede. Det er set 100.000 gange før, det er for langt ude og jeg køber den ikke! "Afgrundens rand" har for mange uafklarede handlingstråde, for mange klichéer og er indimellem ufrivillig morsom pga. dens usandsynligheder og uvirkelige hovedpersoner.
