Inspiration » Litteratur » Damernes Detektivbureau Nr. 1

Damernes Detektivbureau Nr. 1

Damernes Detektivbureau Nr. 1

Af McCall Smith, Alexander
En dejlig roman, der oser af livsglæde og varme

Anmeldt af Nanna Bukh.

"Mma Ramotswe havde et detektivbureau i Afrika ved foden af Kgale Hill. Bureauet rådede over følgende aktiver: en ganske lille hvid varevogn, to skriveborde, to stole, en telefon og en gammel skrivemaskine. Hertil kom en tepotte, i hvilken Mma Ramotswe - Botswanas eneste kvindelige privatdetektiv - lavede sin rooibosh te, samt tre krus - et til hende selv, et til hendes sekretær og et til klienten. Hvad mere har et detektivbureau behov for? Et privat detektivbureau bygger på menneskelig intuition og intelligens, og Mma Ramotswe besad begge dele til overflod..."
Således begynder den første af en række bøger om den omfangsrige, retsindige og handlekraftige afrikanske dame og hendes lille bureau.

Her er absolut ikke tale om en traditionel hårdkogt krimi, men derimod om en dejlig roman, der oser af livsglæde og varme, og i høj grad af kærlighed til det afrikanske land Botswana.

Precious Ramotswe er en stor beundrer af Agatha Christies Miss Marple, og hun løser også mysterierne ved hjælp af stor snedighed og livsvisdom.

Forfatteren Alexander McCall Smith er jurist og bor nu i Skotland, hvor han underviser på universitetet i Edinburgh. Han er født i Afrika, og han har undervist på universitetet i Botswana. Det ville også være umuligt at beskrive Botswana med en sådan indlevelse og begejstring uden at have levet der.

Lån den på biblioteket


Hvad synes du?

Avatar