Inspiration » Litteratur » Børnene
Børnene
Af Jessen, Ida (f. 1964)Ida Jessens seneste bog kradser endnu en gang i overfladen på provinsidyllen
Anmeldt af Mikael Graaberg.
Ida Jessens nyeste roman tager os atter med til den fiktive by Hvium. Vi stifter bekendtskab med nye personligheder fra det lille samfund og gamle kendinge fra tidligere dukker atter op.
Hovedpersonen i "Børnene" er Solvej. Efter en affære med en anden mand, må hun se sit ægteskab gå i opløsning. Solvejs mand flytter fra hende, rejser til Hvium og tager deres fælles barn med sig. Solvej flytter efter dem og bosætter sig tæt ved. Bogens første del skildrer Solvejs kamp for at komme tæt på sin datter og fastholde kontakten til hende på trods af eks-mandens fjendtlige indstilling. Samtidig indleder Solvej en ny affære med en af egnens driftige mænd: Søren Martinsen. Søren har udadtil et bred kontakt til alle Hviums beboere og virker vellidt, men derhjemme knager det i hans ægteskab. Skænderier og fysiske overgreb slider på Sørens ægteskab og på deres søn Jon. Solvej får job som sundhedsplejerske, og da Søren skal være far for anden gang, bliver Solvej tilkoblet hans nyfødte barn som sundhedsplejerske. Solvej oplever, hvordan Sørens kone resignerer overfor rollen som nybagt mor og barnet bliver tidligt skadet. Dette tragiske forløb er blot et af bogens eksempler på menneskeskæbner, der lider knæk undervejs i livet. Et gennemgående tema i bogen.
Ida Jessen har formået at opbygge et realistisk og også lidt skræmmende univers omkring byen Hvium. I alle fortællinger fra byen har der altid været noget Twin Peaks-agtigt over byens atmosfære. "Uglerne er ikke, hvad de ser ud til at være". Det er et samfund, som behandler nytilflyttere med skepsis og i visse tilfælde med eksklusion eller det som er værre! Solvej holder dog ud og bliver langsomt en del af det lukkede samfund.
Jeg studsede lidt over bogens titel efter at have læst den. Jeg synes ikke, at børnene i bogen er det mest centrale for mig. Det er derimod skildringen af samfundet i Hvium og af Solvej, som hænger fast i nogle livsmønstre, hun ikke selv magter at undslippe. "Børnene" supplerer på ganske fin vis Ida Jessens øvrige fortællinger om Hvium og dens beboere. Jeg savner dog, at der mangler en overordnet rød tråd i bogens handling. Der er ikke det stærke følelsesmæssige drive, som f.eks. i "Det første jeg tænker på" eller den lurende uhygge i "Den der lyver". Da Solvej først bliver integreret i byen Hvium og falder mere til ro, synes jeg, at historien antager form af spredt fægtning og der er ikke længere en decideret rød tråd i handlingen.
Ida Jessen er stadig en af landets bedste forfattere, når det gælder kunsten at dosere sit sprog. Læseren får tilstrækkeligt med input til at danne sine egne billeder, men så heller ikke mere. Ida Jessen er i mange henseender beslægtet med f.eks. Helle Helle i forhold til at skildre menneskelige relationer og deres fælles dialog. Jessen er dog langt mere ordrig end Helle Helle.
Alt i alt er "Børnene" et godt afrundende supplement til Jessens Hvium-fortællinger, men nu kan forfatteren sagtens lade universet ligge for en stund.
