Inspiration » Litteratur » Fåresyge
Fåresyge
Af Schmidt, Ina Merete
Anmeldt af Tina Daugaard.
Et parforhold på kanten af sammenbrud, en ny start i lille norsk flække, mærkelige naboer, en solbrændt fjeldguide, jagten på det perfekte får og en sorg der ikke er til at bære.
Dette er hovedingredienserne i denne tragikomiske lille roman fra anmelderroste Ina Merete Schmidt. Og du kan godt begynde at glæde dig til at læse den.
Det er ikke sket ret tit, at jeg ligefrem går og tæller dagene, indtil en bog udkommer. Og ikke hverdagskost at jeg næsten ikke kan vente med at få fingrene i en ny bog. Men sådan var det med Ina Merete Schmidts bog "Fåresyge", som udkom dette forår. Jeg havde læst et sted, at Ina Merete Schmidt godt kunne sammenlignes med to af vore store kvindelige forfattere, Ida Jessen og måske især med Helle Helle. Og da disse to hører til blandt mine absolutte favoritter, tegnede det næsten for godt til at være sandt. Men jeg afslører gerne med det samme at jeg - trods mine store forventninger - ikke blev skuffet. Hvis du kan lide komprimerede små romaner og noveller med kant, vil du uden tvivl være i godt selskab med Ina Merete Schmidt.
For mig var det i hvert fald en sand fornøjelse at lade mig opsluge og indfange i Schmidts skæve men også realistiske univers. Et univers der både rummer tragedie og komik. Schmidts stil er komprimeret, ironisk, knivskarp og hele vejen igennem også vældig morsom.
"Fåresyge" berører temaer som sorg og krise. Emner som er noget tungere end hvad der blev berørt i hendes debut forrige år, hvor hun skrev den anmelderroste lidt skæve "Fra dag ét". Men til trods for "tungt stof" formår Ina Merete Schmidt at beskrive disse alvorlige temaer, så de bliver vedkommende og ret tit altså også grotesk morsomme.
Vores hovedpersoner er parret Miriam og Lars, der for kort tid siden har mistet deres datter. For at få sorgen på afstand, vælger de at flytte til en lille norsk bygd, hvor Lars har fået job som læge. Miriam skal illustrere en tjekkisk børnebog om får. Men ingenting går, som det burde. Det perfekte får viser sig ikke på skitseblokken. Og Lars arbejder som en gal. Miriam forsøger at få en hverdag det nye sted, men går på alle måder i stå. Hun kan ikke sove om natten og oplever mærkelige ting på sine nattevandringer i den lille stille bygd.
Ina Merete Schmidt har sans for det groteske. Og det absurde fungerer fint som en slags modvægt til det triste tema. Hun lader vore hovedpersoner komme ud for bizarre hændelser midt i den ellers så stillestående flække. Og det er bestemt ikke kedeligt at læse om. Vores kvindelige hovedpersons psykiske tilstand bliver suverænt beskrevet, mens den undervejs i romanens forløb går fra den ene yderpol til den anden.
"Fåresyge" er en absolut læseværdig let lille roman, og jeg ser med forventning frem til næste gang, der kommer nyt fra Ina Merete Schmidt.
