Inspiration » Litteratur » Mågelatter
Anmeldt af Gertrud Thastum.
En fortælling fra en lille islandsk fiskerby. Tiden er 1950'erne.
I korthed går handlingen ud på, at den underskønne Freya som enke vender tilbage til sin familie i bygden efter at have været i Amerika. Med sig har hun en masse kufferter med skønne sager, der imponerer de jævne kvinder i familien.
Romanens fortæller er den 12-årige Agga. Hun er en kvik, videbegærlig pige, der sørger for at dumpe ind de rette steder, så hun kan følge med i begivenhederne omkring Freya, der sætter bygden på den anden ende. Der er megen mystik forbundet med Freyas gøren og laden.
Bogen leverer en fin skildring af fiskersamfundet med de fraværende mænd og kvinderne, der råder på hjemmefronten. Man fornemmer menneskenes afhængighed af naturen og ikke mindst af havet; den vældige, farlige naturkraft.
Tidsbilledet er genkendeligt for den generation, der kan huske tilbage til tiden, da oliefyr og køleskab var hede ønsker, og arbejderne strejkede for bedre kår.
Bygdens persongalleri er levende beskrevet, og handlingen er spændende. Agga er gode venner med en at stedets betjente og meget interesseret i politiets arbejde. Hvad der sker med den mystiske Freya skal ikke røbes her, men det går ikke altid sådan, at retfærdigheden sker fyldest. Sommetider ler de onde og de gode græder - eller hvad?
