Inspiration » Litteratur » Rødby-Puttgarden
Anmeldt af Mikael Graaberg.
"Rødby-Puttgarden" foregår i Rødby i 1980'erne. Bogen er en stilfærdig skildring af hverdagslivet, som det tog sig ud i den lille provinsby for ca. 20 år siden. Bogens to hovedpersoner er Jane og Tine, som er søskende. De bor sammen og Tine har en lille pige ved navn Ditte. Begge piger arbejder som ekspedienter på færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarden.
Centralt i bogen er forholdet mellem de to søskende. Pigerne er unge og der er kun et par år imellem dem, men deres personligheder er vidt forskellige. Tine er den spontane og udadvendte, som drømmer om et andet liv et andet sted. Janes natur er afdæmpet og hun står lidt i skyggen af sin rapkæftede søster. Ofte prøver Jane at lægge en dæmper på Tines væremåde, f.eks. da Tine for sjov sætter en palme i Dittes barnevogn under en gåtur.
Mænd spiller ikke nogen stor rolle i romanen. Begge piger har flygtige mandlige bekendtskaber. Tines barn er resultatet af en engangsaffære, som Tine havde med en islænding, der var på gennemrejse i byen. Tine har ingen kontakt med barnets far, og de to søskende er fælles om at pleje barnet.
Dagene går med arbejde på færgen, hvor mødet med kunder og samværet med kollegerne er de oplivende momenter. Imod slutningen af bogen har Jane en affære med elektrikeren Abel. Han arbejder på en byggeplads i Tyskland og er væk fra Danmark i flere dage ad gangen. Abel er gift, men ægteskabet er på retur. Jane tilbringer nogle dage med Abel på et hotel i Tyskland, men vender tilbage til Tine og livet i Rødby igen. En af pointerne i bogen er at personerne rejser frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland, men er fastlåst i en cyklus, som gør at de alligevel ikke rigtig flytter sig fra stedet.
Fremdriften i bogen foregår ikke på det ydre plan. Det er via beskrivelser af de små detaljer, at Helle Helle tegner portrætterne af personerne. F.eks. i beskrivelsen af en episode fra Janes barndom. Da Jane skal til fest, låner moren hende en bluse, som Jane er flov over at have på. Så snart Jane er ude af døren, tager hun morens bluse af og en anden på. Da Jane så vender hjem, her hun glemt at skifte tilbage igen, så moren opdager, at Jane ikke vil bruge blusen. Jane bliver flov over sin handling og fyldes med anger: "Jeg kunne hverken udholde mit eget bedrageri eller den følelse, det måske havde forårsaget. Sandheden måtte have runget i stuen, mens vi sad og drak kaffe." Denne sekvens er ganske typisk for Helle Helles skrivestil i "Rødby-Puttgarden". Det er ikke drama på tsunaminiveau, men stilfærdigt hverdagsniveau.
Sproget i "Rødby-Puttgarden" er minimalistisk. Der forekommer stort set ingen fremmedord og Helle Helle anvender en objektiv; næsten refererende skrivestil. Ofte fortælles små begivenheder med korte sætninger uden værdiladede ord. Det er op til læseren at læse mellem linierne og dykke ned under overfladen.
"Rødby-Puttgarden" vil appellere til læsere, som holder af at læse om almindelige menneskers almindelige liv med alle de trivialiteter der hører til. Bogen kan efter min mening godt karakterises som en kvinderoman. Det er kvinder, som er de bærende personer i historien og det er kvinders følelses- og tankeliv, som skitseres.
Bogens forfatter Helle Helle er født i Rødby og har selv arbejdet på færgerne, hvor hun ekspederede i parfumeriet. Det afspejles tydeligt i bogen, hvor Helle leverer en detaljeret og realistisk beskrivelse af livet ombord på færgeruten.
Bogens forside er velkomponeret og ligger helt i tråd med bogens tema: et udsnit af et luftfoto fra Rødby havn sat ind i flasken til en Rive Gauche parfume. Rart med en sigende og relevant bogforside.
Bogen er hurtigt læst og er velegnet til en eftermiddag i sofaen med kaffe og kage indenfor rækkevidde. Det er ikke en bog, som vil forandre dit liv, men hvis du blot vil have en letfordøjet bog er "Rødby-Puttgarden" er godt bud.
