Inspiration » Litteratur » Hvor skyggen falder
Anmeldt af Line Frømann.
Teddy Vorks horrornoveller fik mig helt ud på kanten af stolen - og fik mig til at tænde lyset i hele huset af ren og skær skræk for mørket!
Indrømmet: Jeg er egentlig ikke så meget for noveller, og går derfor altid i en pæn lille bue udenom dem. Men da jeg opdagede Teddy Vorks "Hvor skyggen falder", var jeg alligevel solgt - temaet er nemlig horror, en af mine yndlingsgenrer. Og jeg må sige, jeg har fået et helt nyt syn på noveller efter denne bog. Jeg var skeptisk i starten, da jeg forbinder horror og gys med historier, der skal bygges langsomt op og give den der langsomme, krybende fornemmelse under huden - men novelleformen fungerer fantastisk for Teddy Vork, som på kun lidt over hundrede sider formåede at få mine små nakkehår til at rejse sig indtil flere gange!
"Hvor skyggen falder" er Teddy Vorks debut, i bogform i hvert fald, og sikke en debut! Bogen består af seks horrornoveller, alle med hver deres gys, men alle med det fælles tema, at det er når skyggerne falder over os, at tingene går helt, helt galt!
Især novellen "Den forsvundne risengrød" er jeg helt vild med. Hvem kunne forestille sig, at en så uskyldig titel skulle kunne dække over en så gruopvækkende historie? Det er i hvert fald sidste gang, jeg sætter risengrød på loftet til nisserne til jul!
En anden absolut perle er "Mellem tætte tågeslør", som taler sit tydelige sprog, når den siger, at man skal have dyb respekt for havet og tågen. Denne historie kunne jeg næsten ikke læse færdig uden lige at lægge den lidt fra mig ind i mellem - den var simpelthen for nervepirrende.
Generelt foregår alle novellerne i et yderst genkendeligt Danmark, for eksempel i Odense og på Fanø. Det er en af de ting, der gør bogen ekstra uhyggelig, fordi man pludselig får en fornemmelse af, at novellerne lige så godt kunne finde sted i ens egen baghave.
Læs den på en mørk, kold aften under et tæppe på sofaen - men sørg for at have noget lys i nærheden, for hvem ved, hvor skyggen falder?

