Inspiration » Litteratur » Silver Surfer - rekviem
Anmeldt af Michael Mogensen.
Tegneserie. Da den magtfulde superhelt Silver Surfer får at vide, at han skal dø, opsøger han sine gamle venner for at sige farvel, inden han begiver sig til sin fødeplanet, Zenn-La.
Anmeldelse:
Den sølvskinnende mand med surfbrættet, herold for Galaktus, Verdensfortæreren er en gammelkendt figur fra Marvels gyldne æra i 60’erne hvor Stan Lee og Jack Kirby skabte de fleste af de senere ikoniske skikkelser i Marvel universet. Og det er da også fra en af disse serier, Fantastic Four, at Silver Surfer udspringer. Han repræsenterer den kosmiske del af Marveluniverset, idet han som herold for Galaktus har til opgave at forkynde hans herres komme for beboerne på de uheldige planeter der snart vil blive fortæret af Galaktus. Han blev dog en frafalden herold der efterhånden fandt jorden som sit nye hjem.
Der er skrevet mange historier om Silver Surfer igennem tiden, men nu har J. Michael Straczynsky,( Babylon 5, Rising stars) skrevet hvad der vel kan kaldes den endelige fortælling, nemlig den om hans død og tiden inden. Silver Surfer: Rekviem ligger uden for Marvel Universets kontinuitet og bliver ikke påvirket af eller påvirker denne. Der kom to miniserier med Silver Surfer nogenlunde samtidig med hans optræden i den anden Fantastic Four film, men dette er ingenlunde et billigt forsøg på at spinde guld på Hollywood.
Det er en meget poetisk, storslået og bevægende fortælling om en skikkelse der ofte været et middel til at beskue menneskeheden igennem en udefrakommende, en der ikke var af denne jord. Men denne gang er det det menneskelige i Silver Surfer selv, hans håb, hans ønsker, hans noble væsen der er det centrale. Dette får på smukkeste vis lov til at udfolde sig i interaktionen med ikoniske marvelskikkelser som Fantastic Four og i særdeleshed hans møde og samtale med Spiderman. Tematisk er det en fortælling om liv og død, og om hvad vi efterlader os når vi skal herfra. Undervejs får vi dog også bla. andet en formanende morale om religion og fanatisme, på hans vej gennem kosmos til det sidste hvilested.
Det der er Straczynskys fremmeste force er hans evne til det store drama, det episke, det storladne og det til en sådan grad at man som læser bagefter sidder med en klump i halsen og er dybt berørt. Denne tegneserie vil dog givetvist dele folk i to grupper: Dem, der med vanlig dansk ironisk distance vil mene, at den fuldstændig kammer over i sit selvhøjtidlige og næsten svulstige melodrama og, vil nogen mene, prætentiøse filosoferen, og så dem, der tillader sig selv at blive revet med på den emotionelle rutchebanetur som Silver Surfer: Rekviem er. Undertegnede hører til sidstnævnte, for den er utrolig velskrevet.
Sproget afspejler naturligvis den selvhøjtidelige og storladne fortælling, men man behøver ikke blive bekymret over hvorvidt det kan oversættes fornuftigt til dansk uden at miste sin emotionelle gennemslagskraft. Det er til fulde lykkedes for G. Floy Studio med en rigtig flot oversættelse.
Esad Ribic’s artwork skal også lige have et par ord med på vejen. Hans realistiske malede stil leder tankerne hen på Alex Ross, men også Ribic lider lidt under mangel på dynamik og bevægelse i artworket. Figurerne synes til tider at posere, snarere end at bevæge sig. Når det er sagt må dog konstateres at hans dystre og til tider lidt mudrede stil passer perfekt til temaet og er en særdeles effektiv stemningsskaber.
Efter denne anmelders mening er der tale om en af de bedste Silver Surfer fortællinger nogensinde, og så absolut noget af det bedste Straczynsky har skrevet siden hans fantastiske Rising Stars.



