Oscar 2010
Lån tidligere Oscar vindende film på Herning Bibliotekerne
Af bibliotekar Kirstine Louise Grøngaard
Den 82. udgave af Oscar uddelingen er nu afholdt, og vinderne fundet. I år kæmpede 10 film om den mest eftertragtede statuette, nemlig for Bedste film. Vinderen blev The Hurt Locker, og filmen kan lånes her på Biblioteket. Sandra Bullock vandt bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i filmen The blind side, og Jeff Bridges vandt beste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen Crazy Heart.
Her er 10 af prisvindere for bedste film fra tidligere år, som du kan låne på Herning Bibliotekerne:
|

|
The Departed For at få skovlen under mafiabossen Frank Costello placerer politiet en muldvarp blandt hans folk. De ved imidlertid ikke at Costello allerede har en af sine mænd placeret i politiet, og det udløser en nervepirrende og blodig omgang kattens leg med musen. Lån filmen her
|
|

|
Crash Med en bilulykke som omdrejningspunkt flettes en række menneskers skæbne i Los Angeles sammen centreret omkring holdninger til racisme og fordomme. Lån filmen her
|
|

|
Million dollar baby Servitricen Maggie ser boksning som vejen til et bedre liv. Den aldrende boksetræner Frankie indvilger modstræbende i at træne hende og det viser sig, at Maggie har kurs mod stjernerne indtil en tragedie pludselig rammer dem begge. Lån filmen her
|
|

|
Ringenes herre - kongen vender tilbage Saurons styrker har erobret kongeriget Gondor og dets frelser Aragorn henter hjælp hos troldmanden Gandalf. Imens er hobitterne på vej til Mordor for at kaste ringen i Dommedagsbjergets lava og afslutte krigen. Lån filmen her
|
|

|
Chicago Cabaretsangerinden Roxie Hart kommer i fængsel for mordet på sin elsker. Her møder hun stjernen Velma Kelly, der har dræbt sin mand og søster. De kæmper begge for deres sag og en plads i medierne. Lån filmen her
|
|

|
Et smukt sind Matematikgeniet John F. Nash følges fra han i 1947 starter på Princeton-universitetet til han i 1994 modtager Nobelprisen i økonomi. Undervejs martres han af manglende anerkendelse for sine teorier og en svær skizofreni. Lån filmen her
|
|

|
Gladiator Den højt ansete romerske general Maximus bliver solgt som slave og tvunget i exil efter at kejser Commodus har overtaget magten. For at få sin hævn vender han tilbage og bliver snart en særdeles dygtig gladiator. Lån filmen her
|
|

|
American Beauty Den midaldrene Lester Burnham, der bor i et pænt forstadsmiljø i Connecticut, er utilfreds med sin kedelige tilværelse, stagnerede ægteskab og afvisende teenagedatter og beslutter at blive et nyt menneske. Lån filmen her
|
|

|
The hurt locker Da enspænderen William James ankommer til lejren, får de to soldater, der skal passe på ham under minerydningsmissionerne, nok at se til, for James tager nogle vilde chancer og er tilsyneladende ligeglad med liv og død. Lån filmen her
|
|

|
Titanic Romantisk kærlighedshistorie mellem to unge fra vidt forskellige samfundslag, der mødes på luksuslineren Titanic på dens katastrofale jomfrurejse april 1912. Lån filmen her
|
Hvad synes du?