Herning Bibliotekernes historie

De vigtigste årstal:

1903
Foreningen Herning Folkebogsamling oprettes.

1904
Udlånet starter på grundlag af bogsamlingens ca. 1000 bind placeret i et lokale i Grundejer-kreditforeningen i Østergade. Den ugentlige åbningstid er to aftener og 1 eftermiddag. Bestyrelsesmedlemmerne passer samlingen uden løn.

1908
Børnebogsamling oprettes.

1912
Lærer Martin Jensen bliver første lønnede medarbejder. Lønnen er 75 kr. pr. år.

1914
Bogsamlingen flyttes til et kælderlokale på hjørnet af Søndergade og Dalgasgade.

Bogsamlingen på hjørnet af
Søndergade og Dalgasgade, ca. 1917.

1920
Danmarks første bibliotekslov vedtages.

1921
Det årlige udlån er steget til 25000 fra 6000 i 1914.

1923
Bogsamlingen flyttes til betydeligt større lokaler i den tidligere realskolebygning på torvet. Her får man udlån og læsestue og "åbne hylder" indføres, dvs. folk kan færdes frit ved reolerne.

Den gamle realskole, hvor Herning Bibliotek havde til huse. Foto er fra 1954.

Udlånsskranke på Herning Bibliotek. Bibliotekar frk. Edith Busck ses. Foto 1938.

Der blev fri adgang til bøgerne i 1923. Foto er fra 1938.

Interiør fra bibliotekets læsestue. Foto er fra 1938.

1934
Faguddannet bibliotekar, Edith Busck, ansættes som leder. Navnet ændres fra Herning Folkebogsamling til Herning Bibliotek.

1938
Arvingerne efter enkefru Laurine Truelsen skænker herskabsvilla i Dalgasgade til biblioteket.

1939
Efter om- og tilbygning indvies biblioteket i Dalgasgade.

Biblioteket i Dalgasgade. Foto er fra 1968.

1940
Betydelig udlånsstigning i besættelsesårene fører til flere ekstraordinære bevillinger fra kommunen.

1947
Biblioteket bliver en kommunal institution, hvorefter biblioteksforeningen opløses. Byrådet siger nej til at biblioteket skal være centralbibliotek. Man frygter de økonomiske konsekvenser.

1948
Børnebiblioteket udskilles som en selvstændig institution, der også omfatter skolebiblioteker.

Her ses skranken i Børnebib- biblioteket. Foto er fra 1950.

Interiør fra Børnebibliotekets læsestue. Foto er fra 1954.

1950
Revideret bibliotekslov, der stiller større krav end hidtil til bibliotekernes standard.

1953
50 års jubilæum. Lånertallet er nu ca. 5000 og udlånet ca. 98000.

Her ses ekspeditionen på biblioteket i Dalgasgade

Interiør fra voksenudlånet på Dalgasgade

Interiør fra bibliotekets avislæsesal

1964
Ny bibliotekslov, der på flere punkter forøger kravene til bibliotekerne. Den fri lånerret bliver indført og der åbnes op for audiovisuelle hjælpemidler såsom grammofonplader.

1965
Biblioteket bliver centralbibliotek Oplandsafdeling oprettes til betjening af områdets deltidsbiblioteker. Børnebibliotekets status som selvstændig institution ophæves. Planer om ny bygning tager fart. Man bestemmer sig for en byggegrund i byens nordvestlige
udkant, da man mener, at byudviklingen vil medføre, at området vil få 20.000 indbyggere.

1968
Centralbibliotekets nye bygning igangsættes på Brændgårdvej.

1970
Kommunesammenlægning betyder at Herning Kommune nu har ca. 52.000 indbyggere imod tidligere ca. 32.000. Henning Gimbel tiltræder som stadsbibliotekar 1. juni. Nyt hovedbibliotek på Brændgårdvej indvies 20. november. De samlede udlånstal bliver næsten fordoblet fra 370.000 bogudlån i 1969 til 635.000 i 1972 (excl. Skolebiblioteker).

Indgangen på det nye bibliotek på Brændgårdvej

Atriumgården på biblioteket på Brændgårdvej

Musikafdeling oprettes og fører til årligt udlån af 63.000 grammofonplader (1972). Nye kulturelle initiativer såsom udstillinger og forfatteraftener iværksættes.

I børnebiblioteket bliver der plads til en række nye aktiviteter, såsom teater, musikalsk legestue og eventyrtimer, ligesom der er et særskilt aktivitetsrum.

Interiør fra børnebiblioteket

Lyttepladser i musikafdelingen

1971
2 bogbusser tages i drift til betjening af kommunens yderdistrikter samt Åskov kommune. Med bussernes start bliver 8 filialer nedlagt. Lokalhistorisk arkiv rykker ind i lokaler på hovedbiblioteket.

Bibliotekets første bogbus

1972
Biblioteket bliver eneste Centralbibliotek i Ringkøbing amt. "Bogen kommer" ordning etableres for ældre og handicappede.

Plader med tale for ældre, handicappede og læsesvage

1981
De første skridt tages til etablering af en særlig afdeling for betjening af erhvervslivet, det der siden får navnet ErhvervsService.

1986
Biblioteket bliver omdrejningspunkt for dansk biblioteksvæsens største edb-forsøg HELOS. Forsøg med videoudlån iværksættes.

1989
Samarbejde med et privat firma, DDE, resulterer i et edb-system, der skaber store forandringer i arbejdsgange. Udlånsnotering klares nu elektronisk og et søgesystem giver såvel lånere som personale langt bedre muligheder for at søge i materialebestanden.

1993
Katalogerne i amtets kommunebiblioteker kobles sammen, så man bedre kan udnytte materialerne. Der tages skridt til kvalitetsudvikling, bl.a. gennem en brugerundersøgelse.

1994
Udvidelse af de bygningsmæssige rammer sikres bl.a. ved, at der bliver lagt tag over den åbne gård.

1996
Jens Ingemann Larsen tiltræder som stadsbibliotekar 1. oktober.

1997
Internet giver nye muligheder for informationssøgning.

2003
Udlånet er steget til 1.419.003 (for 2002), fordelt på hovedbibliotek, 2 filialer og 2 bogbusser. Materialesamlingen består af 682.193 enheder, heraf 409.398 bøger. Betjeningsoverenskomst med Trehøje kommune.

2004
Morten Fogh tiltræder som Bibliotekschef den 1. december

2007
Herning Centralbibliotek skifter navn til Herning Bibliotekerne