Lokalhistorie » Lokalhistoriske arkiver » Herning » Udstillinger » Hernings kirker » Herning Gamle Kirke

Herning Gamle Kirke

Herning Gamle Kirke

Hernings ældste kirke blev bygget i den romanske stil i begyndelsen af 1100-tallet

'Herning Gamle Kirke'

Se flere billeder fra
den gamle kirke og
andre historiske
bygninger her:
herningbilleder.dk

  

Hernings ældste kirke blev bygget i den romanske stil i begyndelsen af 1100-tallet. Kirken bestod af tilhuggede granitkvadre i både kor og skib. Kirkens tag var oprindelig af bly og ved nedrivningen i 1887 var det af teglsten.

Igennem århundrederne, er der sket forskellige ombygninger af kirken. Ved nedbrydningen af væggen mellem kor og skib i året 1593 anskaffedes en prædikestol.

Omkring 1700 rejstes et pulpitur i skibets nordside til herremanden Peder Thøgersen Lassen på Herningsholm. Dertil hørte en muret trappe som ledte fra kirkegården ind ad en særskilt dør til herregårdens pladser i kirken.

Den sidste kirkelige handling var konfirmationen i oktober 1887, hvorefter kirkens mure med besvær, blev nedbrudt og enkelte kvadre flyttet til Hernings nye kirkeplads på Torvet i den hurtigt voksende by ved hovedgaden.
Se uddrag fra kirkesynsprotokollen her »»

Inventaret fra Hernings ældste kirke findes forskellige steder. Den sjældne døbefont af træ - formet som en kalk er på Herning Museum.

En meget gammel klokke fra o. 1420 er nu i kapellet på Vestre Kirkegård. Kirkens altersølv blev overført til den ny kirke - og ved Hedeagerkirkens indvielse i 1975 overdraget til denne.

Altertavle

 

Altertavlen er oprindelig fra 1610 forsynet med et maleri fra 1846 og hænger nu i den 110 år gamle kirke i Kølkær.

Herning Kirkegård med dens små tuer, 1887

 

På fotografiet fra 1887 ses Herning Kirkegård med dens små tuer og enkelte gravminder til at markere begravelserne. Indretningen af kirkegården i små parceller indføres først i Herning med den nye kirkegård i Vestergade, der tages i brug i 1872.

Indgangen til Herning Gamle Kirkes kirkegård.

 

Indgangen til Herning Gamle Kirkes kirkegård.


 Her lå Herning Gamle Kirke: 

Herning Gamle Kirke er markeret med rødt
Hedeagerkirken er markeret med blåt



Vis
Herning Gamle Kirke på et større kort