Lokalhistorie » Lokalhistoriske arkiver » Herning » Udstillinger » Hernings kirker » Tjørring Kirke

Tjørring Kirke

Tjørring Kirke

Tjørrings gamle kirke er også fra den romanske periode

Tjørring Kirke

Tjørring Gamle Kirke

 

Tjørrings gamle kirke er også fra den romanske periode. Opført af utilhuggede munkesten - oprindelig uden tårn, og våbenhus.

I middelalderens seneste periode tilbygges kirken med et tårn mod vest - bygget i munkesten. Våbenhus mod syd - oprindelig i bindingsværk, fra ca. 1800 i røde mursten. Kirkens tag var oprindelig af bly - senere teglsten, for igen i 1956 at være blytækket.

Af kirkens oprindelige inventar, er der kun den romanske granit-døbefont uden udsmykning. En lille kirkeklokke fra 1475 har indskriften: " Jesus, Maria, Anna, Hr. Jacob, den hellige kirkes klokke".

Tjørring kirke blev i 1950 model for den typiske landsbykirke man ønskede, at opføre på Hjerl Hedes frilandsmuseum. Nationalmuseet stod for opmålingen og opførelsen af kirken - der blev indrettet med murede vægbænke uden stole og bænke og prædikestol.

Tjørring Gamle Kirke

 

Tjørring Kirke ses på dette fotografi placeret tæt ved vejen gennem landsbyen. l forgrunden ses den gamle landsbyskole, der i 1907 afløstes af en ny der ses til højre. l dag har sognet to kirker og efterhånden bliver de fleste gudstjenester holdt i sognets nye kirke, men mange kirkelige handlinger som bryllup, begravelser og barnedåb holdes i den gamle kirke.

 

År

Kirkens ejere

1642 Tanderup Hovedgård v. kansler Chr. Thomsen Sehested - skøde fra kongen.
1693 Tanderup Hovedgård v. kancelliråd landsdommer Christian Cassius. Møltrup ved Rudolp Henrik de Linde.
1803 Gårdejer Jens Nielsen, Herning.
1803 Gårdejer Iver Christensen Vanting, Herning.
1805 Enken Anne Christensdatter sælger kirketienden til sognemændene.
1908 Overgik gik kirken til selveje.

Her ligger Tjørring Kirke:



Vis
Tjørring Kirke på et større kort