1. maj - 30. juni
Madkonkurrence i Børnebiblioteket
Læs mere
15. maj - 4. juni
En eventyrlig aktiv udstilling
Læs mere
Litteratur blogs, hvad er det? Hvor stammer de fra? Og hvor findes de? Vi har lavet en lille guide, der tager dig med rundt i den litterære blogosfære på nettet.
Allerførst: Hvad er en blog?
Ordet ”blog” er en sammentrækning af de engelske ord ”web” og ”log”, som på dansk oversættes med ”internet” og ”logbog”. En blog er altså en webbåren logbog, og som sådan en personlig, subjektiv (til tider ligefrem direkte selvudleverende!) beretning om et udvalgt emne, som lægges ud til offentligt skue på internettet.
En populær udtryksform
Det overordnede kendetegn ved en blog er, at den er en meget dynamisk og interaktiv form for kommunikation. Bloggen opdateres med jævne mellemrum med nye indlæg, og det er muligt for læserne at kommentere bloggens artikler. Derfor er bloggen også en vældig populær måde at ytre sig på, og der findes et hav af blogs, som handler om alt mellem himmel og jord, lige fra konspirationsteorier til dyr og mode.Her er nogle eksempler på forskellige blogs:
- Konspirationsblog
- Dyreblog
- Modeblog
Så en litteraturblog er…
En litteraturblog er altså slet og ret en webtekst, der er offentligt tilgængelig for læsning og kommentarer. Den udtrykker skribentens personlige mening om et emne inden for litteraturen. Mange blogs har en kalender, der viser hvor og hvornår, der er bogudgivelser, arrangementer eller oplæsninger i de litterære miljøer. Mange gode litteraturblogs har desuden en linksamling, der viser beslægtede blogs og websites. På den måde fungerer de litterære blogs som knudepunkter, der guider læserne rundt i cyberspace, og som hjælper med til at holde folk opdaterede. Bloggene er efterhånden selv blevet en væsentlig og uundværlig del af de litterære miljøer!
Eksempler på litteraturblogs er forlagsblogs, forfatterblogs og læserblogs. På en læserblog kan læserne bl.a. anmelde deres yndlingsbog (eller hadebog, gulp), imens man på en forfatterblog kan møde forfattere, der indgår i en direkte dialog med læserne. I mange tilfælde kan man også læse gratis e-bøger, dvs. romaner, noveller eller digte, der publiceres på bloggen. I sådanne tilfælde taler man om forlagsblogs.
Spændende debatter og vigtige diskussioner, der er åbne for alle
Det smarte ved litteraturbloggene er, at de på demokratisk vis mindsker afstanden mellem personerne i det litterære kredsløb. Litteraturbloggene er vigtige, fordi de er med til at skabe en åben og tilgængelig debat omkring litteraturen. De vigtige og interessante diskussioner er ikke længere blot at finde i små lukkede miljøer eller smalle, svært tilgængelige magasiner. Nu kan alle finde debatterne og selv deltage i dem! Den litterære debatkultur har det godt ude i cyberspace.
Vi har lavet en guide, der tager dig med rundt til et udvalg af de gode litteraturblogs på nettet. Måske kender du selv nogle gode blogs, der ikke er nævnt her? Eller har du selv fået lyst til at lave din egen blog, hvor du publicerer egne romaner, noveller, digte eller bare skriver om bøger? I så fald kan du starte på Wordpress.org, på Googles blog (på Blogger.com) eller et af de utallige andre steder på nettet, der tilbyder gratis blogs til brugerne.
God fornøjelse!
Listen er langt fra udtømmende (heldigvis!), så vi vil opfordre dig til selv at gå opdagelse i den litterære blogosfære!
Blogs om litteratur, poesi og lyrik:
Afrivningsblog: Forfatter og foredragsholder Christian Yde Frostholms blog om poesi og kunst i den virkelige og virtuelle verden. Desuden masser af billeder. Altid opdateret og aktuel og med fingeren på den litterære puls.
Blogdahl: Forfatteren Lars Bukdahls blog. Lars Bukdahl arbejder som parentesbrugende ordgøgler og aldeles ustyrlig boganmelder på Weekendavisen. På hans private blog har man mulighed for at anmelde hans anmeldelser og desuden læse hans helt personlige mening om litteraturens tilstand. En meget aktiv og altid opdateret blog.
Charles Bernstein: Bernstein er en af de absolutte sværvægtere inden for moderne lyrik. Hans blog er værd læse, hvis man vil følge med i, hvad der sker på den internationale lyriske scene.
Claw Talks: Susanne Christensens blog, som er en god blanding af links og egne digte.
InkInc: Digteren Janus Kodals fotoblog, hvor man finder tekstløse fotos af mange forfattere fra dansk over- og undergrund. Bl.a. det (nederdrægtige, men semifamøse) af overfaldet på Lars Bukdahl.
Kamilla Löfströms blog: Löfström er anmelder på Dagbladet Information. Hendes blog handler primært om lyrik.
Kornkammer: Digteren og børnebogsforfatteren Martin Glaz Serups blog om alt indenfor litteraturen! Her finder man både litteraturkalender, linksamling og en aktiv debat. Desuden finder man gratis e-bøger i form af pdf-filer på Kornkammer Small Press. Kornkammer er en af de vigtigste litteraturblogs her til lands.
Kultur-caféen : Cand.mag. Jens Henrik Holms hyppigt opdaterede blog om litteratur og andet godt.
Litteratur & Likør er de studerendes egen studiekreds på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.
Litteratursidens blog: Litteratursiden.dk er folkebibliotekernes fælles website for skønlitteratur. Her finder man redaktionens altid opdaterede blog om alle mulige emner indenfor litteraturens verden. Sidens brugere har ligeledes mulighed for at oprette deres egen blog.
Niels Lyngsø: Dette er egentlig ikke en blog i klassisk forstand, men vi tager den lige med på listen alligevel. Her finder man poesi, der udforsker nettets nye sider.
Ooh ooh: Interessant blog skrevet af en ung litteraturstuderende med fingeren på pulsen.
Peter Clement Woetmann: Mit indre pompeii og Menmenmennesket: Kaotisk, katatonisk, kakofonisk som kakao. Jamen sådan lyder det.
Poesi på nettet Daniel Dalgaard (elev på Forfatterskolen indtil 2011) og Rasmus Palle Jepsens lyriske blog, der fungerer som et digitalt forlag med gratis adgang for alle. Syret stof, der desværre ikke opdateres længere.
Rasmus Palle Jepsens blog og Daniel Dalgaards blog
Ron Sillimans blog: Amerikaneren Ron Silliman skriver om poesi og poetik, og er sammen med Charles Bernstein en af den litterære blogosfæres tungeste og mest toneangivende drenge. På Sillimans blog finder man et væld af tekster, men også fotos og videoklip fra litteraturkonferencer, forfatterinterviews mm.
Udpost: Digter og forlægger Martin Larsens blog, hvor man finder alt lige fra digte til artikler og links. Larsens blog er en af de ældste litteraturblogs i Danmark, idet den er grundlagt i 2003.
Lille udvalg af private blogs med boganmeldelser og lign.
Skrevet af:
Thomas Olesen, formidler v/ Herning Bibliotekerne
Mere på nettet
| Vidste du?Der findes rundt regnet 300.000.000 websites og små 150.000.000 blogs i hele verden ifølge http://www.blogpulse.com/. Tallene stiger eksponentielt. Hvor mange af disse blogs, der handler om litteratur vides ikke. På Technorati kan man finde en top 100 over verdens mest populære blogs. |
|
Klummer og blogs af Maj Brit Lillelund Have, 2009 Klummegenrens krydsfelter ; En klummeskrivers dagbog : om klummens skriveproces, form og indhold ;... Bestil den her |
|
|
Blogging for dummies, 2008 Bestil den her |
|
|
Skriv din historie, 2007 Om at skrive historier udfra egne erfaringer og livshistorier. Med en række teksteksempler og... Bestil den her |
|
|
Start på weblogs, 2004 Bestil den her |
|
|
We blog, 2002 Bestil den her |
|
|
1001 tårs tøsetanker af Spacemermaid, 2007 Den 30-årige blogger Spacermaids tekster fra nettet 2004-2006 om kærlighed, kærester, jalousi,... Bestil den her |
|
|
Skydykker uden faldskærm af Spacemermaid, 2008 Den 28-årige blogger Spacemermaids tekster fra nettet 2005 om bl.a. kærlighed i lyst og nød,... Bestil den her |